Sådan indlære du klikkeren

Klikkertræning er et fantastisk redskab til at træne katte. Det, der gør katte svære at træne, er at de hurtigt bliver mætte, træner skal være meget præcis i sin timing og der skal falde en belønning straks - eller mister katten motivationen og går. Klikkertræning er som skabt til katte.

Før du kan begynde at klikkertræne din kat, skal katten lære at forbinde kliklyden med noget rart.

Jeg tror på at fortælle ejerne, hvad tingene hedder, så her kommer en lidt svær passage for nogle, men læs videre - det er ikke så svært - de svære ord til trods. Løbende vil du støde på dem her på siden igen og igen og blive fortrolig med dem.

Når du lære katten, at kliklyden er lig med noget rart, så arbejder du i fagsproget du med en klassisk betingningsproces, hvor kliklyden (en neutral stimulus) i første omgang ingen betydning har for katten, men får det ved at blive koblet (betinget) gentagende gange med mad (en primær forstærker dvs en forstærker, som ikke først skal indlæres, men som er medfødt forstærkende/belønnende). At indlæringen er klassisk betyder, at den stammer fra forskeren Pavlovs opdagelser med de savlende hunde, og at du arbejder med associationer og følelser - reflekser som både kan være medfødte eller tillærte.

1) Find nogle lækre, bløde godbidder, som din kat vil spise. Vælg nogle rigtig gode godbidder, som katten ikke får normalt. Skær dem i ganske små stykker. Katten skal kunne spise dem hurtigt. Det er din kat alene, der bestemmer, hvad den synes er en belønning. Hvis din kat ikke er interesseret eller sulten nok, så skal du først finde ud af, hvad der motiverer din kat. Prøv dig frem. Ved katte kan denne del være den sværeste. Har du først fundet din kats løn, så ligger verden åben. Alle kan lære at træne katte - det handler om at finde den rigtige belønning for den enkelte kat.

2) Når du trykker på klikkeren, så siger den Klik-klik. Dette svarer til et klik, og det er en måde at markere en ønsket adfærd på. Klik altid kun en gang, og giv altid katten en godbid lige efter. Undlad at klikke og fodre samtidig. Forskningen viser, at det lærer katten ingenting ved. Rækkefølgen er klik - godbid, vent, klik-godbid, vent, klik-godbid - 1-2,vent, 1-2, vent, 1-2, vent.

Der må ikke gå lang tid mellem klik og godbid - især ikke i starten. Ikke længere end det tager for dig at udtale 1-2. Klik-godbid.

3) Tag katten ind i rummet og hold klikkeren i den ene hånd. Hav dine godbidder inden for rækkevidde på en tallerken eller i en taske om livet. Hold dem ikke i hånden, for så risikerer du at lære katten kun at arbejde, når du holder dem der. Grib først efter en godbid, når du har klikket. Dette kan være svært i starten, og du har måske behov for at øve det uden katten først, for at få bevægelsen lært hos dig selv.

4) Begynd indlæringen. Klik og giv en godbid. Gentag 5 til 10 gange alt afhængig af kattens motivation og sult samt størrelse/alder. I starten er du ikke ved at træne noget specielt. Du afventer derfor ikke en bestemt adfærd, før du klikker og giver godbidder. Vær opmærksom på, at bevæge dig omkring, så katten ikke sidder eller står eller ligger i samme position hele tiden - så lære du nemlig katten det samtidig med, at du lære den kliklyden, og da den belønnes for position mange gange her i starten, er det svært siden at rette op på. Jeg har sådan en kat, der ligger samme sted for det er hun blevet belønnet for mange gange af mig. Katte gør det vi lære dem.

5)Hold pauser ind imellem, hvis du kan se, at katten bliver træt eller slår fra. Hvis katten går undervejs, så afslut blot - det er helt OK. Klikkertræning er mentalt mere trættende end vi forestiller os. Afslut med Frisignal og læg klikkeren væk. På sigt vil katten lære at Fri betyder, at nu er træningen slut. Gentag denne træning i 5 dage i træk, så vil du se din kat begynde at kigge sig omkring eller på dig i forventning om en belønning næste gang, du klikker.

Når det sker, er kliklyden indlært (betinget).

Når kliklyden er indlært, så er det et stærkt redskab i træningen. Modsat rose-ord som dygtig, så efterfølges klik-lyden altid af en belønning (mad) af stor værdi for katten, mens vi fx kan komme til at sige dygtig til vores katte i dagligdagen uden at give dem en belønning. Sørg derfor for, at klikkeren ikke bruges fra nu af uden, at katten får dens belønning lige bagefter. Hvis du har børn, så læg klikkeren væk, så de ikke klikker med den til katten, uden at give godbidder. For så mister den lyd sin værdi.

Lad dig ikke slå ud, hvis det er svært at anvende klikkeren i starten. Som med al anden træning, så kræver klikkertræning øvelse. Vær ikke bange for at lave fejl - opdag at du laver dem, for det gør alle, og øv videre. Nogle fanger straks det at klikke, mens andre skal øve mere. Jeg øver mig fx meget - jeg er ikke et medfødt klikker-talent, men ved at øve kan du nå langt. Øv dig uden katten, hvis du har behov for det. Kast fx en bold eller anden genstand op i luften og øv dig i at klikke i det øjeblik bolden er ud for bordkanten - luk katten ud imens, så du ikke svækker den association mellem kliklyden og belønningen, som du er ved at skabe.

Hvis du har flere katte, så træn med en kat af gangen - luk de andre væk - men husk at gå hen og kaste godbidder ud til de katte, der venter også ind imellem. At vente i ro er en meget brugbar øvelse at lære en kat. Mange katte begynder at kalde, når døren lukkes - Læs mere om dette emne i artiklen om at vente i ro.

God fornøjelse!

Lær katten at få børstet tænder

Mange katteejere oplever det som en daglig kamp at lære katten at få børstet tænder, og det er de kede af, da de ikke bryder sig om at tvinge deres kat til at få børstet tænder. Hovedårsagen til problemerne er, at katten som oftest ikke fra killing er vænnet til tandbørstning, da de fleste tandproblemer først opstår senere i kattens liv, og ejeren bør derfor være forberedt på, at det tager tid at lære en voksen kat tandbørstning.

Jeg anvender altid en klikker i den tidlige indlæringsfase. Klikkeren er en markør, der præcist markerer en ønsket adfærd, når et dyr skal lære nye ting. Husk: et klik efterfølges altid af en godbid. Klik aldrig flere gange og klik aldrig uden at give katten mad lige bagefter hvert klik. Læs mere om klikkertræning på www.bricksite.com/nemo

Før du starter selve tandbørste-træningen, bør du indlære (betinge) kliklyden, så katten forbinder den lyd med noget rart (godbidder). Det gør du ved at gentage proceduren klik og godbid flere gange i træk. Du vil på et tidspunkt opleve, at katten viser tegn på at forvente en godbid, når den hører kliklyden. Dette er signal til dig om, at indlæringen af kliklyden har fundet sted, og du kan nu begynde den egentlige træning af tandbørstningen.

I stedet for mad kan du naturligvis anvende andre belønninger (positive forstærkere), men i netop denne øvelse er mad en fordel, da mæthed og fordøjelse skaber ro, og ro er en klar fordel i en øvelse, hvor katten skal ligge/sidde stille. Samtidig skaber mæthed en følelse af tilfredshed i dyret, som katten forbinder med tandbørstningen.

Før du går i gang med katten, bør du sætte nogle kriterier for træningens forløb. Del adfærden at få børstet tænder op i en række delmomenter som herunder, og klik og beløn gentagende gange på hvert trin. Øg gradvis kravene for, hvilken adfærd, der udløser klik og godbid. Dette kaldes shaping (formning) - det vil sige at forme en ønsket adfærd frem ved trinvis at nærme sig det endelige mål.

Husk at der er forskelle på katte – nogle lærer hurtigere eller langsommere end andre. Din kat kan derfor ikke nødvendigvis følge det generelle træningsprogram, som jeg bringer her, til punkt og prikke.

1) Start med at tage tandbørsten frem i situationer, hvor du ikke skal børste tænder, men blot gør andre dagligdagsting, som katten er tryg og glad ved. Klik og beløn katten med godbidder for nogle simple øvelser, som du har lært katten først uden at tandbørsten er til stede. Det kan være sit, high five eller andre øvelser, som katten allerede kender. Lad tandbørsten ligge synligt fremme imens. Ved at træne øvelser, som katten allerede kender, vil du opleve, at katten finder tryghed i det velkendte. I denne proces ignorerer du tandbørsten. Den er der bare. Vi lever med tandbørsten, kalder jeg det. Tag også tandbørsten frem, når du fodrer katten. Læg børsten ved siden af kattens madskål. På denne måde vænner katten sig til synet af tandbørsten, før den skal have den i munden, og da katten samtidig oplever behag ved at spise god mad og træne velkendte øvelser, som er belønnet (forstærket positivt), vil den begynde at forbinde synet af tandbørsten med noget behageligt.

I det følgende kan det være en hjælp at få en anden til at klikke for dig, hvis du ikke er trænet i at bruge klikkeren samtidig med, at du gør andre ting. I netop denne øvelse kan det også være rart at have begge hænder fri. Hav dine godbidder stående på et bord ved siden af dig, så du nemt kan nå dem.
2) Lær katten at berøre tandbørsten med snuden => klik og godbid.
3) Øg gradvis tiden, hvor katten berører tandbørsten med snude eller mund => klik og godbid.
4)Væn trinvist katten til, at du rører ved dens mund med dine hænder.

Berør => klik og godbid

5) Berør lidt mere => klik og godbid
6) Løft en af kattens læber => klik og godbid
7)Løft og hold læben løftet i gradvis længere tid => klik og godbid.



I det efterfølgende fjerner du tandbørsten fra kattens mund mellem hvert trin.

8) Før tandbørsten ind i munden på katten => klik og godbid
9) Lad børsten røre kattens tænder => klik og godbid.
10)Lad børsten berøre kattens tænder lidt mere => klik og godbid
11)Bevæg tandbørst på tænder => klik og godbid.

På denne måde øger du trinvis kravene for, hvilken adfærd, der udløser klik og godbid. Hver gang katten gør det, som du ønsker, så klik i det øjeblik, at den gør det og giv en godbid straks bagefter. Gentag hvert af disse kriterier, så længe det er nødvendigt – det vil sige, indtil katten udviser adfærden stabilt.
Beløn alle små fremskridt - ignorer tilbageskridt . Hvis katten ikke gør fremskridt, så sætter DU dine kriterier for højt - gå et trin tilbage og forsøg igen. Husk katten kender ikke målet – det er kun dig, der gør det. Det er derfor dit ansvar at gøre oplevelsen behagelig for katten. Læs eventuelt artiklen "Hvad kendetegner en god træner?" her på siden.

Husk at lægge pauser ind og stop altid, imens legen er god. Pres ikke katten, men træn i kort tid af gangen, men gerne flere gange dagligt. Dyr lærer også i pauserne, og ofte vil du opleve, at katten lader til at lære hurtigere efter en pause.


Med disse ting i tankerne, kan vi nu fortsætte træningen:

12) Put tandpasta på en finger - lad katten snuse til det => klik og godbid
13) Put tandpasta på tandbørsten og gentag hele proceduren fra 8) til 11) med tandpasta på børsten.

Når adfærden er færdigindlært, behøver du ikke længere klikke for at markere den ønskede adfærd. Men jeg ville fortsætte med at belønne katten for dens store tålmod og samarbejdsvilje ved afslutningen af hver tandbørstning.

Du lærer næppe din kat tandbørstning på en dag eller to. Der findes ingen lette genveje, når dyr skal lære nye ting. Vejen frem er træning – i hvert tilfælde, hvis du ønsker en stabil adfærd, som ikke er en daglig kamp. Disse kampe risikerer at ødelægge din kats tillid til dig, da den kan opfatte dine forsøg på at børste dens tænder som et overgreb.

Tiden, som du bruger på at træne disse ting i stedet for at tvinge katten til det, er derfor givet godt ud. Både for katten og for dig som dens ejer. Ved at bruge lidt tid på at træne tandbørstning, kan du gå til og fra arbejdet med en rar fornemmelse i maven.

Rigtig god fornøjelse!

NEMO anbefaler - Legetøj til kat

KICKEROO
(Foto på vej) Indtil da se her http://www.amazon.com/KONG-Kickeroo-Pattern-Catnip-Tiger/dp/B001JQLKUS


Dette legetøj formår at bevare interessen hos de katte, som jeg kender. Det er en blød dummy fyldt med skum og katteurt, og formålet er at give din kat mulighed for at bryde, sparke og afreagerer på dummyen.
Hvis katten mister interessen, så fjern Kickerooen fra katten i nogle dage og giv den herefter legetøjet igen. Du kan også spraye katteurt på sprayform på Kickerooen, så oplever de fleste katte legetøjet som nyt og spændende.

Kong Kickeroo er en god mulighed for selv-aktivering, og din kat kan rolig lades alene med legetøjet uden, at du er hjemme.

Du kan også deltage i legen, men det kræver, at du lærer din kat selv-kontrol i legen, så katten forstår, at den ikke må rive dine hænder. Hvis du ønsker at vide mere om selv-kontrol og leg hos katte så se artiklen om dette emne på denne side.

Aktiveringstips - KAT

Katten er en jæger, designet til at arbejde for sin mad. Strø noget af kattens foder ud på gulvet i hjemmet. Gem det både oppe i højden og nede i gulvhøjde. Det tager kun et øjeblik for dig, men katten kan få meget tid til at gå med at lede efter maden, og det gør den dejlig træt. Katte søger både med øjne og lugtesans. Lad katten søge forskelligt mad - dens tørkost, rejestykker, kyllingetern og andre godbidder.

Hvis katten har adgang til løbegård, kan du også lade den søge maden udenfor, når vejret tillader det.

Du kan sagtens gå fra katten, når den udfører denne øvelse.

Tamkatten stammer fra Ægypten

Tamkatten (Felis silvestris catus) stammer fra den afrikanske eller mellemøstlige vildkat (Felis silvestris lybica), som stadig lever vildt eller delvis tæmmet i områder i Mellemøsten og Afrika.

Der er omkring 40 kendte vildkattearter i verden, men forskerne er enige om, at den kat, som du hver dag fodrer og kæler for, nedstammer fra den afrikanske af slagsen. Lybica er en solitær art, der som oftest både lever og jager alene i daggry- og skumringstimerne. Arten kan sagtens tæmmes af mennesker, men selv på tidspunkter med masser af let tilgængelig føde forbliver den afrikanske vildkat som regel solitær, hvor vores tamkat gerne danner grupper og endda opfostre killinger sammen. Den afrikanske vildkat kan parre sig med tamkatten og gør det gerne. Den største trussel mod lybica i dag er derfor disse hybrid-parringer, som finder sted, når mennesker medbringer fertile tamkatte, som slippes løs i de områder, hvor vildkatten lever.

Forskere, som har indsamlet DNA fra tamkatte i hele verden, fastslår, at den første tæmning (domesticering) af Felis silvestris lybica fandt sted i Mellemøsten – nærmere betegnet Ægypten. Det skete for mindst 10.000 år siden, og den opdagelse overrasker næppe kattekendere, da netop ægypterne var kendte for at tilbede og forgude katte i forskellige skikkelser. Ægypterne trænede også katte og anvendte dem til jagt, og mumificerede katte fundet i Ægyptiske gravkamre tyder på, at ægypterne var blandt de første til at opdrætte på specifikke egenskaber og pelsfarver. De foretog også hybrid-avl, hvor forskellige kattearter blev parret med hinanden. Forskerne mener, at de første katte til dels domesticerede sig selv, da de blev tiltrukket af ægypternes kornkamre, som var plaget af mus og rotter, før katten dukkede op. Katten var derfor et arbejdsdyr, som holdt skadelige gnavere væk, men ægypterne tog også kattene med ind i deres hjem. En særlig kattekult tilbad på et tidspunkt katten for dens frugtbarhed, og der var dødsstraf for at dræbe en kat.

Siden ægypterne tog den mellemøstlige vildkat ind og begyndte at tæmme den, har tamkatten (Felis silvestris catus) naturligvis været udsat for en massiv menneskelig udvælgelse på tamhed – og i visse tilfælde også udseende. Det betyder, at den kat, der i dag bevæger sig rundt i din stue, ikke er en udvandet udgave af Felis silvestris lybica men et domesticeret dyr og sin helt egen art.

Domesticeringen spiller en stor rolle for din kats adfærd. Blandt andet bliver domesticerede dyr mere tolerante over for artsfæller og andre arter, og så er de katte, som vi har i dag, meget mindre end ægypternes. Det gælder generelt for tamdyr, at de bliver mindre i størrelse, når mennesker domesticere dem.

Hvis du vil vide mere om domesticeringens indflydelse på din kats adfærd og udseende, kan du læse mere om det i artiklen om dette emne.

Hvad kendetegner en god træner?

At træne dyr er ikke en kunst – det er en tillært færdighed, som alle kan tilegne sig men det kræver, at du øver dig. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at træne dyr.

Udover øvelse kendetegner mentalt overskud og ro en god dyretræner. Mit motto er: "Hvis du ikke kan træne et dyr med respekt, så lad det ligge".

Og jeg mener det i bogstaveligste forstand. Lad være så. Gå ud og gør noget andet, som du er bedre til, og hvor du ikke skader umælende dyr imens. Der er den sjove ting ved respekt, at før du kan give det videre, så kræver det, at du respekterer dig selv. Dette gælder også respekt for dine grænser. Du kan ikke give noget videre, som du ikke har. Overvej hvilke mennesker, som du har respekt for, spejl dig i dem og deres måde at bevæge sig på i verden. Ofte vil du opdage, at de største forbilleder i verden aldrig hæver stemmen, udøver vold eller på anden vis behøver tilkæmpe sig respekt. Alene ved deres rolige væsen tildeles de respekten af andre. Spejl dig i sådanne mennesker.

Øv dig i at være opmærksom på dine følelser. Vrede er en naturlig tilstand, men den må ikke eksplosiv vælte ud af dig i en træningssituation - hverken mod elever eller dyr på et hold. Det lærer ingen noget af. Ved at være opmærksom på din indre tilstand, så kan du tilpasse tilstanden, så dine følelser ikke styrer dig under træningen af et dyr.

Nogle af vejene til at opnå den mentale ro, som de virkelig dygtige dyretrænere mestrer, udspringer af følgende nøgleord:

Forberedelse: Når du træner et dyr, så kender dyret ikke målet for træningen. Dyret ved ikke, hvad anstrengelserne skal munde ud i - det gør kun du. Som træner bør du derfor forberede dig, inden du går i gang med at træne dyret. Sæt dig et mål - hvad skal der ske i dag? Hvad er kravene? Hvornår er du tilfreds? Hvornår vil du stoppe træningen igen?

Denne forberedelse betyder, at din tilgang til træningen bliver mere målrettet, mere seriøs og giver dig bedre og hurtigere fremskridt. Samtidig er det væsentlig lettere for et dyr at samarbejde med en træner, som er forberedt end med en, som famler i blinde og forvirrer. Alle virkelig dygtige trænere fører logbøger over deres fremskridt - og fejltagelser. Og alle som en bruger de tid på at forberede sig grundigt, før de får dyret i hånden.

Viden: Opdatér din viden praktisk og teoretisk hele tiden. Træning af dyr er et område i rivende udvikling - følg med.

Vær ikke bleg for at ændre tidligere metoder eller indstillinger til træning. Husk: Hele verden bevæger sig konstant. Dygtige trænere står ikke stille - de bevæger sig med resten af verden.

Positivitet: Din indstilling til det at træne er vigtig. Hvis du har en dårlig dag, så lad hellere være end at risikere at stå og råbe af dyret. Det tager fem minutter at ødelægge en tillid, som er bygget op på fem år. Lad ikke dine luner komme i vejen for et godt samarbejde mellem dig og dit dyr. Træn når du har overskud og tålmodighed. Gå ind i arbejdet med et åbent og positivt sind - det smitter. Husk træning handler ikke om at blive nummer et - det handler først og fremmest om at have det sjovt.

Mod: Tro på dig selv. Tro på, at du kan træne det dyr, som sidder/står/ligger/svømmer foran dig. Tro på, at du - med din gode beredelse - er klædt på til at løse opgaven - eller i stand til at bede en anden træner om hjælp. Husk: det er ingen skam at begå fejl. Det er kun en skam ikke at turde indrømme dem. Alle dyretrænere starter et sted, og alle laver fejl. Hvis en træner aldrig laver fejl, så er der ingen mulighed for at udvikle sig og dygtiggøre sig. Indrøm, at det ikke er dyret, der fejler, men dig - træneren. Indrøm, at dyret gør præcis det, som du har lært det at gøre. Tro på at førerfejl er hovedårsagen til problemer i træningen.
Vis mod til at grine af dine fejl - og ret dem så - uden at opleve det som et personligt nederlag eller en ærekrænkende fiasko udtænkt af dit dyr for at skade dig.

Så er du godt på vej til at blive en rigtig dygtig dyretræner.

At leve som hund og kat

Mange katteejere ønsker sig en hund, men tanken om at føre de to dyr sammen skræmmer mange fra at forsøge. Det behøver ikke være sådan. Ved at belønne rolig adfærd og lære dyrene at forbinde hinanden med noget rart, kan hunde og katte lære at blive de bedste venner. Det kræver en indsats i starten, som du senere kan have glæde af i resten af dyrenes levetid.

Før hunden ankommer, bør du sætte et børnegitter eller en netdør op i hjemmet, så dyrene kan være adskilte, indtil de er ført sammen på sikker vis. At holde dem sammen er dit valg og derfor dit ansvar. Når du første gang sætter de to dyr sammen, er det din opgave at sørge for, at katten altid kan komme væk, bevæge sig frit, ikke presses og af selv opsøger hunden, når katten. Det samme gælder naturligvis hunden. Al samvær bør foregå på dyrenes præmisser – pres hører ikke hjemme i en sammenføring, og husk, at udover katten kan hunden også komme til skade. Så gå langsomt frem og giv dyrene den tid, som de har brug for.

NEMO foreslår, at du anvender følgende metode, som efterhånden har virket i rigtig mange hjem med hunde og katte i alle aldre. Normalt, hvis du anvender metoden korrekt, tager den første og mest tidskrævende del af sammenføringen cirka fire dage.

1) Træn din hund alene uden katten i nogle simple grundfærdigheder som sit og dæk og at tage kontakt til dig. Når øvelserne er færdigindlærte, kan du anvende dem i sammenføringen. En hund, der sidder eller ligger, kan ikke samtidig jage en kat.

2) Lad katten bevæge sig løs i rummet, sørg for, at den kan søge væk, hvis den ønsker det. Lad katten gå ud af rummet, hvis den ønsker det. Pres aldrig en kat. Få en hjælper til at fodre katten med lækre godbidder, når den nærmer sig rummet, hvor hunden og du er, eller når katten ser på hunden og er rolig. Det er i orden, at katten er en smule anspændt, men hvis den ikke vil spise maden, skal du flytte dig længere væk med hunden. Det samme gælder, hvis hunden ikke vil spise. Dyr, som er stressede lærer dårligt.

3) Hold hunden i snor i starten - øg gradvis snorens længde. Gør hunden udfald, så vend om og gå væk med den, gå ind igen, når den er rolig. Skæld ikke ud. Beløn al rolig adfærd hos hunden med godbidder. Giv også hunden godbidder for at se væk fra katten og op på dig. Hvis du gør dette korrekt, vil du opleve, at hunden begynder at udvise mere og mere af den ønskede rolige adfærd, når katten er i rummet. Anvend de øvelser, som du lærte hunden under punkt 1) – beløn al rolig adfærd med ros og godbidder.

4) Din opførsel er vigtig. Optræd rolig, undlad at skælde ud og træk vejret dybt ned i maven. Ofte er ejers adfærd skyld i, at sammenføringer går galt. Er du meget nervøs, kan det smitte til dyrene. Tag eventuelt selv egnede Bachs Blomsterdråber som beroligelse. Disse får du hos en uddannet Bach-terapeut.

5) Undlad at fodre de to dyr tæt op af hinanden. Giv dem plads og mad i god afstand af hinanden, men så begge er rolige og kan se hinanden.

6) Ignorer al stresset og aggressiv adfærd fra begge dyr - du arbejder virkelig med associationer og følelser i dette her. De to dyr skal lære at forbinde hinanden med noget positivt, gå stille og rolig væk med hunden, hvis et af dyrene stresser op, øg afstanden og start herfra og prøv igen.

7) Lad ikke dyrene være alene uden opsyn, før sammenføringen er gennemført. En enkel dårlig oplevelse, kan overskygge en række gode, og tvinge dig til at skulle starte helt forfra.
Træn sammenføringen i korte sessioner flere gange dagligt. Giv dyrene pauser ind imellem. Ofte vil du opleve, at det går markant fremad efter en pause. Ingen, som er trætte, lærer ret godt.

Gør de to dyrs første dage sammen til en FEST af gode oplevelser, så kan du også få glæde af at se dine dyr leve harmoniske - som hund og kat – i forhåbentlig mange år frem.