Det er ret nyt at træne katte i Danmark, og naturligvis møder jeg af og til nogle myter, som jeg gerne vil aflive via dokumentation.
En lyder:
Det er meget fint med al den snak om træning og aktivering og problemløsning, men det er nemmere og hurtigere at sprøjte katten med vand eller råbe af den, end det er at klikkertræne den. Klikkertræning tager alt for lang tid.
FORKERT.
Udsagnet bærer voldsom præg af et menneske, der aldrig har prøvet at klikkertræne en kat.
For det første har jeg aldrig mødt en katteejer, der synes det var "nemt" at straffe sit elskede kæledyr. Den slags ligger heldigvis de fleste katteejere fjernt. Selve bivirkningerne ved straf vil jeg behandle i en artikel helt for sig selv, mens jeg her alene vil koncentrere mig om den tid, det rent faktisk tager at lære en kat en ny adfærd ved hjælp af fri shaping.
Jeg har trænet rigtig mange forskellige katte i over 6 år. Racekatte, huskatte, udekatte og indekatte, men det har aldrig taget lang tid. Det er min erfaring, at når man lader en kat frivilligt udføre en adfærd ved gradvis at forme den frem mod et mål, uden at presse katten en eneste gang, så går det ofte forrygende stærkt.
Jo større klikkererfaring og jo mere øvet træner, jo hurtigere - det er klart. Igen: du skal øve dig for at blive god, og det samme skal din kat. Klikkeren alene er ikke et vidundermiddel.
Her er en video af en træner, der lærer hendes kat at skateboarde. Fra start til slut tager læringsprocessen cirka 8 minutter, og denne video er slet ikke enestående. Ej heller er katten, faktisk vil jeg påstå, at denne tidsramme er helt normal for en gennemsnitlig klikkererfaren kat og en gennemsnitlig klikkererfaren ejer.
http://www.youtube.com/watch?v=Mzf_nIOsn8s&feature=player_embedded
Det er hverken en kunst eller et evighedsprojekt at klikkertræne katte. Tvært imod.
Alle kan lære det, hvis de øver sig, og jo mere øvet man er, jo hurtigere går det med at lære nyt. Det gælder både ejer og kat.
Jeg har set folk råbe af deres kat hele livet, fordi de gør noget de ikke vil have, og jeg har set andre ejere klikkertræne samma adfærd væk på få dage - for aldrig mere at behøve træne det. Når en adfærd først er indlært via disse principper, så sidder den nemlig fast, og den skal kun sjældent vedligeholdes. Den tid, du bruger i starten, er derfor godt givet ud, og du belønnes mange gange siden i form af den gode mavefornemmelse det giver at slippe for at bruge straf mod et dyr, som du forhåbentlig har anskaffet dig, fordi du elsker katte højt.
NEMO - GLADE KATTE OG HUNDE. Velkommen til Nemos side med artikler om katte, adfærd og træning. Smid en kommentar, giv artiklerne point og send mig en mail hvis der er emner, som du gerne vil have mig til at tage op. Kontakt mig på www.bricksite.com/nemo
lørdag den 23. oktober 2010
Når der skal signal på en lært adfærd
Et signal er det, som man før i tiden kaldte en kommando. I klikkertræning er signalet grønt lys for katten til at få lov til at udføre en given adfærd, som den har lært. Da træningsmetoden er af positiv art, så vil det at høre signalet i kattens sind forbindes med noget rart.
Da mange øvelser fri formes (frishapes) og ikke lokkes frem med godbidden i hånden, kan træneren vælge mellem mange flere signaler end ved lokkemetoden. Ved lokkemetoden bliver den bevægelse, du laver med hånden i starten ofte til signalet senere. I klikkertræning er det katten, der arbejder - og du har derfor større valgmulighed for signaler.
Et signal kan være mange ting. Det kan være noget, du siger - fx Sit. Eller en bevægelse du gør - fx at løfte dit ene ben op. Eller det kan være noget i omgivelserne - fx en skammel, som du via target træning har lært katten at sidde på. Det kan også være lugte og lyde fra omgivelserne - og så nogle vi ikke kan se og lugte, alene fordi vi ikke er katte. Mange af disse signaler skal en træner derfor lære katten at ignorere.
Da katte er meget visuelle, reagerer de ofte bedre på signaler, de kan se, fremfor dem du siger til dem.
Der er ingen grund til at køre med dobbel konfetti og både sige SIT og give et håndtegn til det, men mange vælger at gøre det alligevel - ofte uden helt at tænke over det.
Når du skal vælge et signal til en adfærd, som du er ved at lære katten, så sørg for at det ikke kan forveksles med andre af dine signaler. Jeg har set en kat, der ikke kunne dække, men som løb væk hver gang, ejeren forsøgte at sætte signalet på. Det sære var, at katten gerne ville udføre adfærden, når ejeren ikke sagde DÆK, men så snart ejeren gav lydsignalet DÆK, så løb katten sin vej.
Det tog mig lidt tid at finde ud af årsagen. DÆK lignede simpelthen ejerens skæld ud ord VÆK for meget. VÆK blev i dette tilfælde brugt, når ejeren skulle lave mad, og katten sprang op på komfuret.
Da ejeren valgte et nyt signal for DÆK, så lærte katten at lægge sig på dette signal uden problemer.
Når du klikkertræner, så siger du ikke noget - eller det bør du ikke gøre - selvom det kan være svært for os mennesker, der elsker at snakke. Hvis du snakker, så forstyrrer og sænker du kun indlæringen på de tidligere stadier. Signalet sættes altid først på til sidst.
Lad os sige, at jeg vil lære en kat at sætte sig på kropssignalet: "Jeg klør mig i håret". Det gør jeg på følgende måde:
1) Lær katten at berøre din finger som target.
2)Før fingeren hen over kattens ansigt - klik og giv godbidder for alle tilnærmelser til at sætte sig dvs at se op, at bøje i ryg og bagben og til sidst at sætte sig ned. Form adfærden frem.
3)Vent og se om katten tilbyder sit selv. Anvend ellers din finger som guide et par gange til. Fade fingeren væk hurtigt - ellers bliver den dit signal.
4)Når katten tilbyder at sætte sig flydende - dvs stabilt igen og igen og uden at tøve - så begynder du at klø dig i håret SAMTIDIG med, at katten sætter sig ned. Gentag et par gange.
5)Nu begynder du at klø dig i håret LIGE FØR, at katten sætter sig ned.
Hvis katten sætter sig uden, at du har kløet dig i håret, så udløser det ikke klik og godbid. Så snart katten rejser sig, klø dig da i håret og klik og giv katten godbid, så snart den sætter sig igen.
Gentag indtil katten kun sætter sig, når du klør dig i håret.
Sådan sætter man signal på en adfærd.
Her på siden kan du læse artiklen om Stop katten i at smutte ud af døren, hvor jeg har lært min ene kat at sidde på en hylde på signalet: synet af døren, der åbner.
Signaler kan derfor være mange ting, og der kan sagtens være mere end et signal på en adfærd uden at træneren ved det. Nogle gange er det heller ikke de signaler, vi tror, katten reagerer på, som den rent faktisk reagerer på.
Mange tror deres kat sætter sig, fordi de siger SIT. Tester de det ved at ligge sig ned på gulvet og sige SIT, og katten så sætter sig, så har de ret. Gør den noget andet, så er det ikke lydsignalet, der får katten til at sætte sig ned, men noget andet - måske en måde træneren står på, bøjer sig osv.
Signaler er både med til at gøre det lettere og sværere at træne dyr. Signaler skiller fårene fra bukkene, men du skal ikke lade det skræmme dig væk, at det er svært at lære i starten. Med tiden bliver du bedre og bedre. Som med alt andet i kattetræning, så skal du øve dig.
Hvis du løber ind i problemer i din træning, er det første du bør overveje altid dine signaler. Film dig selv træne katten, og se hvor mange signaler du kan finde på hver enkel øvelse. Selv erfarne trænere kan blive meget overraskede.
Du kan naturligvis gøre katten mindre følsom over for, hvordan du står, ved ikke altid at stå og sidde på samme måde i træningssituationen. Varier dit kropssprog, skift stilling undervejs og træn katten i flere forskellige rum og miljøer (og uden for hvis du kan det). Så bliver din kat mere sikker i præcis, hvilke signaler fra dig den skal reagerer på, og hvilke den ikke skal.
Det er altid kun katten, der er på skolebænken i klikkertræning, og når det kommer til signalerne, så er det i højere grad dig som dens træner, der skal lære.
Da mange øvelser fri formes (frishapes) og ikke lokkes frem med godbidden i hånden, kan træneren vælge mellem mange flere signaler end ved lokkemetoden. Ved lokkemetoden bliver den bevægelse, du laver med hånden i starten ofte til signalet senere. I klikkertræning er det katten, der arbejder - og du har derfor større valgmulighed for signaler.
Et signal kan være mange ting. Det kan være noget, du siger - fx Sit. Eller en bevægelse du gør - fx at løfte dit ene ben op. Eller det kan være noget i omgivelserne - fx en skammel, som du via target træning har lært katten at sidde på. Det kan også være lugte og lyde fra omgivelserne - og så nogle vi ikke kan se og lugte, alene fordi vi ikke er katte. Mange af disse signaler skal en træner derfor lære katten at ignorere.
Da katte er meget visuelle, reagerer de ofte bedre på signaler, de kan se, fremfor dem du siger til dem.
Der er ingen grund til at køre med dobbel konfetti og både sige SIT og give et håndtegn til det, men mange vælger at gøre det alligevel - ofte uden helt at tænke over det.
Når du skal vælge et signal til en adfærd, som du er ved at lære katten, så sørg for at det ikke kan forveksles med andre af dine signaler. Jeg har set en kat, der ikke kunne dække, men som løb væk hver gang, ejeren forsøgte at sætte signalet på. Det sære var, at katten gerne ville udføre adfærden, når ejeren ikke sagde DÆK, men så snart ejeren gav lydsignalet DÆK, så løb katten sin vej.
Det tog mig lidt tid at finde ud af årsagen. DÆK lignede simpelthen ejerens skæld ud ord VÆK for meget. VÆK blev i dette tilfælde brugt, når ejeren skulle lave mad, og katten sprang op på komfuret.
Da ejeren valgte et nyt signal for DÆK, så lærte katten at lægge sig på dette signal uden problemer.
Når du klikkertræner, så siger du ikke noget - eller det bør du ikke gøre - selvom det kan være svært for os mennesker, der elsker at snakke. Hvis du snakker, så forstyrrer og sænker du kun indlæringen på de tidligere stadier. Signalet sættes altid først på til sidst.
Lad os sige, at jeg vil lære en kat at sætte sig på kropssignalet: "Jeg klør mig i håret". Det gør jeg på følgende måde:
1) Lær katten at berøre din finger som target.
2)Før fingeren hen over kattens ansigt - klik og giv godbidder for alle tilnærmelser til at sætte sig dvs at se op, at bøje i ryg og bagben og til sidst at sætte sig ned. Form adfærden frem.
3)Vent og se om katten tilbyder sit selv. Anvend ellers din finger som guide et par gange til. Fade fingeren væk hurtigt - ellers bliver den dit signal.
4)Når katten tilbyder at sætte sig flydende - dvs stabilt igen og igen og uden at tøve - så begynder du at klø dig i håret SAMTIDIG med, at katten sætter sig ned. Gentag et par gange.
5)Nu begynder du at klø dig i håret LIGE FØR, at katten sætter sig ned.
Hvis katten sætter sig uden, at du har kløet dig i håret, så udløser det ikke klik og godbid. Så snart katten rejser sig, klø dig da i håret og klik og giv katten godbid, så snart den sætter sig igen.
Gentag indtil katten kun sætter sig, når du klør dig i håret.
Sådan sætter man signal på en adfærd.
Her på siden kan du læse artiklen om Stop katten i at smutte ud af døren, hvor jeg har lært min ene kat at sidde på en hylde på signalet: synet af døren, der åbner.
Signaler kan derfor være mange ting, og der kan sagtens være mere end et signal på en adfærd uden at træneren ved det. Nogle gange er det heller ikke de signaler, vi tror, katten reagerer på, som den rent faktisk reagerer på.
Mange tror deres kat sætter sig, fordi de siger SIT. Tester de det ved at ligge sig ned på gulvet og sige SIT, og katten så sætter sig, så har de ret. Gør den noget andet, så er det ikke lydsignalet, der får katten til at sætte sig ned, men noget andet - måske en måde træneren står på, bøjer sig osv.
Signaler er både med til at gøre det lettere og sværere at træne dyr. Signaler skiller fårene fra bukkene, men du skal ikke lade det skræmme dig væk, at det er svært at lære i starten. Med tiden bliver du bedre og bedre. Som med alt andet i kattetræning, så skal du øve dig.
Hvis du løber ind i problemer i din træning, er det første du bør overveje altid dine signaler. Film dig selv træne katten, og se hvor mange signaler du kan finde på hver enkel øvelse. Selv erfarne trænere kan blive meget overraskede.
Du kan naturligvis gøre katten mindre følsom over for, hvordan du står, ved ikke altid at stå og sidde på samme måde i træningssituationen. Varier dit kropssprog, skift stilling undervejs og træn katten i flere forskellige rum og miljøer (og uden for hvis du kan det). Så bliver din kat mere sikker i præcis, hvilke signaler fra dig den skal reagerer på, og hvilke den ikke skal.
Det er altid kun katten, der er på skolebænken i klikkertræning, og når det kommer til signalerne, så er det i højere grad dig som dens træner, der skal lære.
Stop katten i at smutte ud af hoveddøren
Mange katteejere af indekatte oplever, at deres katte vil løbe ud af døren, når de åbner den. Da de færreste indekatte nogensinde har set en bil, er det naturligvis ikke ønskeligt.
Jeg har indekatte med adgang til to store løbegårde, og nu har jeg lært min maine Coon Nanoq at sidde på en træhylde og vente, når jeg går ud af den gård, der er bygget til kattene i min lade. De har adgang til den via en kattelem, så de selv bestemmer, om de vil være derude eller inde, men Nanoq mente, at han skulle med mig helt ud.
Da jeg ikke vil straffe mine dyr og slet ikke for noget, som de ikke forstår, hvorfor de ikke må, valgte jeg at lære ham en alternativ adfærd i stedet - en adfærd, som er umulig at udføre samtidig med at løbe ud af døren.
Jeg gjorde følgende:
Skar en træplade ud og lagde på gulvet i laden, da det er i det rum han udviser den uønskede adfærd. Herefter klikkede jeg ham for ALT, han gjorde omkring, på, ved pladen. Gradvis øgede jeg kravede for, hvad der udløste klik og godbid, og til sidst gav det kun klik og godbid at sidde PÅ pladen.
Så satte jeg signalet på. I dette tilfælde synet af døren, der går op.
Jeg gjorde det sådan her:
Nanoq satte sig på pladen på gulvet - jeg åbnede døren SAMTIDIG, klikkede og kastede en godbid.
Dette gentog jeg indtil han var stabil i at blive siddende. Rejste han sig, så lukkede jeg bare døren roligt, og ventede indtil han satte sig der på pladen igen. Det fandt han hurtigt ud af ikke virkede.
Så begyndte jeg at åbne døren, FØR han satte sig og gradvis med større og større tidsintervat mellem døren, der blev åbnet og katten, der satte sig på pladen. Hver gang han satte sig, efter jeg havde åbnet døren, udløste det et klik og godbid.
Da han udviste den ønskede adfærd flydende - dvs hver eneste gang uden at tøve - så tog jeg en boremaskine og satte hylden op ved døren.
Jeg valgte denne oppe i højden løsning, da jeg gerne vil have ham deroppe, så jeg kan overvåge, hvor han er, når jeg går ind med poser osv.
Det tog 3 dage med 6 sessioner af 1 minut hver hver at lære Nanoq dette. Og inden nåede han at have succes med at løbe ud 2 gange for mig. Det er ikke sket siden. Jeg har ikke haft brug for at straffe undervejs, faktisk har jeg ikke sagt et ord til min kat i denne træning - kun klikket og kastet mad og åbnet døren igen og igen.
Hvis man ikke vil have en hylde, så kan man naturligvis også lære katten at gå hen i en kurv og sidde og vente eller på et tæppe. Husk at fjerne den ting du vælger til at sidde på, mens du indlære adfærden. I starten SKAL det give klik og godbid HVER GANG, at katten sætter sig det ønskede sted - ellers mister siddepladsen sin værdi.
Hvor god din kat bliver til at sidde på dens plads og vente afhænger naturligvis af kattens klikkererfaring samt hvor god du er til at time klik og godbid samt læse katten undervejs. Ingen redskaber er bedre end de, der holder dem i hånden. Dette er derfor ikke en metode, der nødvendigvis kan bruges af alle.
Men herhjemme virker den bedre i min mave end vandsprøjt, råb og sparken ud efter katten på vej ind. Og jeg er sikker på, at Nanoq er enig.
Jeg har indekatte med adgang til to store løbegårde, og nu har jeg lært min maine Coon Nanoq at sidde på en træhylde og vente, når jeg går ud af den gård, der er bygget til kattene i min lade. De har adgang til den via en kattelem, så de selv bestemmer, om de vil være derude eller inde, men Nanoq mente, at han skulle med mig helt ud.
Da jeg ikke vil straffe mine dyr og slet ikke for noget, som de ikke forstår, hvorfor de ikke må, valgte jeg at lære ham en alternativ adfærd i stedet - en adfærd, som er umulig at udføre samtidig med at løbe ud af døren.
Jeg gjorde følgende:
Skar en træplade ud og lagde på gulvet i laden, da det er i det rum han udviser den uønskede adfærd. Herefter klikkede jeg ham for ALT, han gjorde omkring, på, ved pladen. Gradvis øgede jeg kravede for, hvad der udløste klik og godbid, og til sidst gav det kun klik og godbid at sidde PÅ pladen.
Så satte jeg signalet på. I dette tilfælde synet af døren, der går op.
Jeg gjorde det sådan her:
Nanoq satte sig på pladen på gulvet - jeg åbnede døren SAMTIDIG, klikkede og kastede en godbid.
Dette gentog jeg indtil han var stabil i at blive siddende. Rejste han sig, så lukkede jeg bare døren roligt, og ventede indtil han satte sig der på pladen igen. Det fandt han hurtigt ud af ikke virkede.
Så begyndte jeg at åbne døren, FØR han satte sig og gradvis med større og større tidsintervat mellem døren, der blev åbnet og katten, der satte sig på pladen. Hver gang han satte sig, efter jeg havde åbnet døren, udløste det et klik og godbid.
Da han udviste den ønskede adfærd flydende - dvs hver eneste gang uden at tøve - så tog jeg en boremaskine og satte hylden op ved døren.
Jeg valgte denne oppe i højden løsning, da jeg gerne vil have ham deroppe, så jeg kan overvåge, hvor han er, når jeg går ind med poser osv.
Det tog 3 dage med 6 sessioner af 1 minut hver hver at lære Nanoq dette. Og inden nåede han at have succes med at løbe ud 2 gange for mig. Det er ikke sket siden. Jeg har ikke haft brug for at straffe undervejs, faktisk har jeg ikke sagt et ord til min kat i denne træning - kun klikket og kastet mad og åbnet døren igen og igen.
Hvis man ikke vil have en hylde, så kan man naturligvis også lære katten at gå hen i en kurv og sidde og vente eller på et tæppe. Husk at fjerne den ting du vælger til at sidde på, mens du indlære adfærden. I starten SKAL det give klik og godbid HVER GANG, at katten sætter sig det ønskede sted - ellers mister siddepladsen sin værdi.
Hvor god din kat bliver til at sidde på dens plads og vente afhænger naturligvis af kattens klikkererfaring samt hvor god du er til at time klik og godbid samt læse katten undervejs. Ingen redskaber er bedre end de, der holder dem i hånden. Dette er derfor ikke en metode, der nødvendigvis kan bruges af alle.
Men herhjemme virker den bedre i min mave end vandsprøjt, råb og sparken ud efter katten på vej ind. Og jeg er sikker på, at Nanoq er enig.
Hvornår må du begynde at træne en killing?
Jeg bliver tit spurgt, hvornår man som katteejer må begynde at træne sin killing. Svaret er. Så snart den kan indtage fastføde dvs i 5 ugers alderen. Jo før en kat starter med træningen, jo bedre bliver den senere til at forstå og anvende principperne i klikkertræning. Man siger, at dyr skal lære at lære - hvis de fra små udsættes for træning, så glider det nemmere resten af kattens liv, når den skal lære nyt.
Naturligvis skal man overveje, hvad man bruger som belønning til så lille en killing, og ikke overdrive antallet af klik og godbidder, så killingen får ondt i maven, men faktisk er klikkertræning en så mild metode, at der intet er galt med at starte i rigtig god tid.
Hvis man ved, at man gerne vil træne sin kat senere, så kan man bede opdrætteren eller ejeren af hunkatten om at lave nogle få klik med killingen dagligt, indtil den bliver 12 uger og flytter hjem til den nye ejer. Hvis ens killing ikke er trænet før, så starter man bare straks man får den hjem som 12 uger gammel.
Killinger er designet til at suge læring til sig i de første måneder, så det er bare om at udnytte denne mulighed.
Killingen lærer alligevel - du kan lige så godt fra start gå ind og tage en vis kontrol over, hvad den lærer. På den måde forebygger du rigtig mange adfærdsproblemer.
Naturligvis skal man overveje, hvad man bruger som belønning til så lille en killing, og ikke overdrive antallet af klik og godbidder, så killingen får ondt i maven, men faktisk er klikkertræning en så mild metode, at der intet er galt med at starte i rigtig god tid.
Hvis man ved, at man gerne vil træne sin kat senere, så kan man bede opdrætteren eller ejeren af hunkatten om at lave nogle få klik med killingen dagligt, indtil den bliver 12 uger og flytter hjem til den nye ejer. Hvis ens killing ikke er trænet før, så starter man bare straks man får den hjem som 12 uger gammel.
Killinger er designet til at suge læring til sig i de første måneder, så det er bare om at udnytte denne mulighed.
Killingen lærer alligevel - du kan lige så godt fra start gå ind og tage en vis kontrol over, hvad den lærer. På den måde forebygger du rigtig mange adfærdsproblemer.
Lær din kat at berøre en target
En af de første øvelser, som jeg anbefaler nye kattetrænere, er target træning. En target kan være hvad som helst, som anvendes i træningens første faser for at fokusere katten og lette indlæringen. Der findes rigtige target sticks, som man kan købe på nettet og hos nogle dyrehandler, men en target kan også være din egen finger eller en musemåtte, en skammel, en hylde, en fluesmækker - ja faktsik hvad som helst.
Hvis du skal lære din kat at gå fri ved fod som en hund, så kan du endda lære den en skulder-target dvs at du klikker katten for at dens skulder berører dit ben. Herefter flytter katten med dit ben uanset hvor du går og står.
Fordelene ved target træningen er, at du kan fokusere katten på en given opgave, uden at forstyrre dens indlæring ved at holde selve godbidden hen foran dens næse. Gør man det, så er der tale om lokning, mens target træning snarere kan beskrives som at guide katten i den rigtige retning. Når en kat ser mad foran næsen, så tænker den ikke på ret meget andet, og lokning har generelt slet ikke samme gode indlæringseffekt som når katten selv deltager aktivt tænkende. Jeg skriver snart en artikel om lokning. Så kan du sammenligne med target træningen.
Her er en video, hvor en af mine katte viser target træning - først på min finger og senere på en stick.
Jeg siger TOUCH på disse klip, da katten allerede har prøvet adfærden før. Hvis du skal starte din kat i dette, så vent med at sætte signal på adfærden, indtil katten har forstået, hvad den skal. Se artiklen om at Sætte signal på en adfærd.
Her er videoen:
http://www.youtube.com/watch?v=siFQdI5nWds&feature=player_embedded
Og her er en video af tiger, der laver target på en bold
http://www.youtube.com/watch?v=Oulz044ACDU&feature=related
Fordelene ved target træning er mange. Som med alt andet inden for klikkertræning, så kan adfærden bruges til at lave tricks med katten med, men der er også altid en alvorlig side. En tiger er umulig at holde og tvinge nogle steder hen, og de tåler ikke narkose ret godt. Ved at lære tigeren at berøre en bold, så kan dyrepasseren flytte dyret rundt fra bur til bur og op at stå og ned og ligge uden at bedøve dyret. Ved at lære tigeren at holde skulderen mod buret, kan man endda tage blodprøver uden bedøvelse. Target træning bruges også til at kigge tænder, klippe kløer og meget mere - alt sammen ting, som du naturligvis også kan lære din kat derhjemme. Jeg vil i senere artikler beskrive hvordan.
Mens man måske i en periode kan slippe af sted med at tvinge en tamkat til noget, men aldrig med en tiger, så husk på, at det er akkurat lige så ubehageligt for en lille kat som for en stor at blive tvunget til noget. Og hvorfor skulle du dog også vælge tvang, når du af frivillighedens vej, kan træne din kat til disse ting?
God fornøjelse
MVH Helle
Hvis du skal lære din kat at gå fri ved fod som en hund, så kan du endda lære den en skulder-target dvs at du klikker katten for at dens skulder berører dit ben. Herefter flytter katten med dit ben uanset hvor du går og står.
Fordelene ved target træningen er, at du kan fokusere katten på en given opgave, uden at forstyrre dens indlæring ved at holde selve godbidden hen foran dens næse. Gør man det, så er der tale om lokning, mens target træning snarere kan beskrives som at guide katten i den rigtige retning. Når en kat ser mad foran næsen, så tænker den ikke på ret meget andet, og lokning har generelt slet ikke samme gode indlæringseffekt som når katten selv deltager aktivt tænkende. Jeg skriver snart en artikel om lokning. Så kan du sammenligne med target træningen.
Her er en video, hvor en af mine katte viser target træning - først på min finger og senere på en stick.
Jeg siger TOUCH på disse klip, da katten allerede har prøvet adfærden før. Hvis du skal starte din kat i dette, så vent med at sætte signal på adfærden, indtil katten har forstået, hvad den skal. Se artiklen om at Sætte signal på en adfærd.
Her er videoen:
http://www.youtube.com/watch?v=siFQdI5nWds&feature=player_embedded
Og her er en video af tiger, der laver target på en bold
http://www.youtube.com/watch?v=Oulz044ACDU&feature=related
Fordelene ved target træning er mange. Som med alt andet inden for klikkertræning, så kan adfærden bruges til at lave tricks med katten med, men der er også altid en alvorlig side. En tiger er umulig at holde og tvinge nogle steder hen, og de tåler ikke narkose ret godt. Ved at lære tigeren at berøre en bold, så kan dyrepasseren flytte dyret rundt fra bur til bur og op at stå og ned og ligge uden at bedøve dyret. Ved at lære tigeren at holde skulderen mod buret, kan man endda tage blodprøver uden bedøvelse. Target træning bruges også til at kigge tænder, klippe kløer og meget mere - alt sammen ting, som du naturligvis også kan lære din kat derhjemme. Jeg vil i senere artikler beskrive hvordan.
Mens man måske i en periode kan slippe af sted med at tvinge en tamkat til noget, men aldrig med en tiger, så husk på, at det er akkurat lige så ubehageligt for en lille kat som for en stor at blive tvunget til noget. Og hvorfor skulle du dog også vælge tvang, når du af frivillighedens vej, kan træne din kat til disse ting?
God fornøjelse
MVH Helle
mandag den 23. august 2010
Klik dig til en kreativ kat
Et af de absolutte grundbegreber i klikkertræning er frishaping (friforming) af kattens adfærd. I proceduren er træner passiv og tavs (bortset fra klik og belønning), mens dyret er aktiv og tilbydende/i bevægelse. Du sørger for at holde øjnene åbne og klikke ofte for selv små bevægelser, resten af arbejdet er kattens.
Ved at arbejde med metoden får du adfærd frem, som du ikke ville kunne lokke frem, katten bliver en aktiv elev i dens egen læringsprocess - dvs. indlæringen går hurtigere og huskes bedre bagefter - og både ejer og kat oplever en høj succesrate og deraf mange belønninger, hvilket er en klar fordel med katte. Da en kat ikke kan tvinges til noget som helst (i hvert tilfælde ikke over tid), er frishaping med andre ord som skabt til kattetræning.
I frishaping er målet for en træningssession ikke altid at arbejde hen imod en bestemt færdig øvelse. Det kan det være, men den del kommer jeg ind på i en anden artikel. Lige nu har du nemlig valgt at klikke din kat for kreativitet.
Det betyder, at du vil lære katten, at den via dens egen adfærd har indflydelse på omgivelsernes reaktion (se eventuelt artiklen om klikkertræning og selvværd): "Hvis jeg gør sådan, så klikker hun/han og giver mig noget rart (godbid/anden belønning/forstærker)". Belønningen for at prøve, får katten til at prøve at vise endnu mere adfærd - husk positiv forstærkning øger hyppigheden eller intensiteten af en given adfærd - og for hver gang, du belønner kattens bevægelser med klik og godbid, vil intensiteten i at prøve sig frem og være kreativ stige.
Og en kat, der bevæger sig og prøver til, er nemmere at arbejde med, end en, der sidder helt stille foran dig og venter. Uden bevægelser er der intet at klikke for, og da klikkertræning bygger på et frivillighedsprincip, så skal katten lære, at det betaler sig at bevæge sig på forskellig vis = at være kreativ.
I frishaping af kreativitet har du godbidderne inden for rækkevidde og din klikker i den ene hånd. Luk katten ind i rummet og klik den for - ja for alle mulige bevægelser - store og små. Husk at klikke ofte og belønne efter hvert klik. Hvis du venter for længe, så går katten sin vej.
Frishaping på kreativitet er især svært for ejeren at lære. Vi mennesker vil så gerne arbejde hen mod et allerede fastsat mål, men for katten gør det ingen forskel. Den kender ikke målet alligevel, uanset hvilken ny indlæring du starter. Begrebet "Sit" betyder fx intet for din kat, før den har lært, hvad det betyder. Når du træner kreativitet skal du derfor forsøge at se "det at lære at være kreativ" som et mål i sig selv.
Senere kan flere dele af den adfærd katten viser sagtens munde ud i færdige øvelser, men ikke nu. Lige nu skal du bare klikke for kreativiteten selv.
En hjælp til at komme i gang er at tage en papkasse ind i rummet og stille den på gulvet. Klik katten for alle bevægelser, der har med papkassen af gøre. At se på den, at snuse til den, at berøre den med snude, pote, at gå op i den, at hoppe ud af den, at ligge i den, at gå hen over den, at springe over den, at stå i den, at sidde i den... Du har sikkert fanget idéen. Når du på denne måde har lært at se, hvilke ting du kan klikke for, så kan du fjerne papkassen og klikke katten for alt, den gør uden, at papkassen er der. Nogle gange er det i starten bare at blinke med et øje. Andre katte fanger hurtigere idéen og begynder at hoppe og springe rundt for at få dig til at klikke og give godbidder.
Undlad at klikke og give godbidder for den samme adfærd mere end to til tre gange i træk. Hvis katten tilbyder adfærden igen, så er det et tegn til dig om, at katten har forstået pointen og begynder at tilbyde samme adfærd igen (fordi den gav belønning lige før), men da du ønsker kreativitet og variation, så vent blot lidt - og så snart katten gør noget andet - hvad som helst - så klik og giv den en belønning.
Husk kun at klikke for ønsket adfærd. Udviser katten uønsket adfærd, så undlad at klikke, vente og klik når katten gør noget ønsket igen. Forhold dig tavs.
Mine katte er fx frishapet til at kradse i min sofa. Ikke alle ejere ønsker denne adfærd - så hvis din kat prøver det, og du ikke vil have den gør det igen, så lader du bare være med at klikke, før katten stopper af sig selv. Til gengæld klikker du så i det, katten ikke udviser adfærden mere - for nu gør den jo noget andet - og dermed ønsket. (I en senere artikel vil jeg fortælle mere om, hvordan du kan bruge klikkertræning til at komme en lang række adfærdsproblemer til livs ved aktivt at lære katten en alternativ adfærd).
Når jeg starter en træning i ren kreativitet/variation, så siger jeg altid "Hvad kan du finde på?" i lys tonelejde og stiller mig med begge hænder bag ryggen og det ene ben sådan lidt nonchalant ud til siden. For katten er dette et signal om, at nu må du gerne begynde at prøve til. Grunden til, at jeg står sådan er, at så henslængst står jeg aldrig normalt, når vi træner andre øvelser som fx "plads" og "fri ved fod". Katten lærer derfor at skelne denne situation fra de andre, hvor jeg jo ikke ønsker, at katten pludselig rejser sig fra plads og begynder at springe rundt i kreativitetens navn.
Når du de første par gange siger dette til katten, så kender den naturligvis endnu ikke betydningen, men hvis du griber det korrekt an, så vil du hurtigt se, hvor glad din kat bliver, når du siger disse ord
Afslut altid sessionen med ordet "Fri". På sigt vil din kat lære at forstå betydningen af dette signal - nemlig "Gør hvad du vil - vi to træner ikke længere lige nu, så spar dig dine tilbyd og gem din kreativitet til næste gange jeg siger til."
Bliv ikke overrasket når din kat vælter om af træthed efter, at du har frishapet kreativitet i blot kort tid. For os virker denne øvelse nem og simpel, katten skal jo ikke gøre noget specielt for at få klik, men sandheden er jo netop, at katten netop gør en hel masse i denne proces.
Den tænker selv. Den former sin virkelighed. Den får svar fra dig. I kommunikerer (måske for alvor for første gang?). Dens eminente rovdyrshjerne arbejder på højtryk - noget som visse indekattes hjerner måske ikke har gjort i årevis. Du er med andre ord ved at lære din kat at lære.
Og det kræver energi. Træn derfor altid kun kreativitet i korte sessioner og stop, mens legen er god. Men træn det gerne tit.
Katte elsker at være kreative og legende sammen med dig. Og det er netop, hvad frishaping på kreativitet giver mulighed for. Samtidig er det en supergod og nem måde at aktivere sine indekatte.
Gå ud leg nu - og fortæl mig hvordan det går. Har du problemer, så spørg mig. Husk alle spørgsmål er velkommen.
Ved at arbejde med metoden får du adfærd frem, som du ikke ville kunne lokke frem, katten bliver en aktiv elev i dens egen læringsprocess - dvs. indlæringen går hurtigere og huskes bedre bagefter - og både ejer og kat oplever en høj succesrate og deraf mange belønninger, hvilket er en klar fordel med katte. Da en kat ikke kan tvinges til noget som helst (i hvert tilfælde ikke over tid), er frishaping med andre ord som skabt til kattetræning.
I frishaping er målet for en træningssession ikke altid at arbejde hen imod en bestemt færdig øvelse. Det kan det være, men den del kommer jeg ind på i en anden artikel. Lige nu har du nemlig valgt at klikke din kat for kreativitet.
Det betyder, at du vil lære katten, at den via dens egen adfærd har indflydelse på omgivelsernes reaktion (se eventuelt artiklen om klikkertræning og selvværd): "Hvis jeg gør sådan, så klikker hun/han og giver mig noget rart (godbid/anden belønning/forstærker)". Belønningen for at prøve, får katten til at prøve at vise endnu mere adfærd - husk positiv forstærkning øger hyppigheden eller intensiteten af en given adfærd - og for hver gang, du belønner kattens bevægelser med klik og godbid, vil intensiteten i at prøve sig frem og være kreativ stige.
Og en kat, der bevæger sig og prøver til, er nemmere at arbejde med, end en, der sidder helt stille foran dig og venter. Uden bevægelser er der intet at klikke for, og da klikkertræning bygger på et frivillighedsprincip, så skal katten lære, at det betaler sig at bevæge sig på forskellig vis = at være kreativ.
I frishaping af kreativitet har du godbidderne inden for rækkevidde og din klikker i den ene hånd. Luk katten ind i rummet og klik den for - ja for alle mulige bevægelser - store og små. Husk at klikke ofte og belønne efter hvert klik. Hvis du venter for længe, så går katten sin vej.
Frishaping på kreativitet er især svært for ejeren at lære. Vi mennesker vil så gerne arbejde hen mod et allerede fastsat mål, men for katten gør det ingen forskel. Den kender ikke målet alligevel, uanset hvilken ny indlæring du starter. Begrebet "Sit" betyder fx intet for din kat, før den har lært, hvad det betyder. Når du træner kreativitet skal du derfor forsøge at se "det at lære at være kreativ" som et mål i sig selv.
Senere kan flere dele af den adfærd katten viser sagtens munde ud i færdige øvelser, men ikke nu. Lige nu skal du bare klikke for kreativiteten selv.
En hjælp til at komme i gang er at tage en papkasse ind i rummet og stille den på gulvet. Klik katten for alle bevægelser, der har med papkassen af gøre. At se på den, at snuse til den, at berøre den med snude, pote, at gå op i den, at hoppe ud af den, at ligge i den, at gå hen over den, at springe over den, at stå i den, at sidde i den... Du har sikkert fanget idéen. Når du på denne måde har lært at se, hvilke ting du kan klikke for, så kan du fjerne papkassen og klikke katten for alt, den gør uden, at papkassen er der. Nogle gange er det i starten bare at blinke med et øje. Andre katte fanger hurtigere idéen og begynder at hoppe og springe rundt for at få dig til at klikke og give godbidder.
Undlad at klikke og give godbidder for den samme adfærd mere end to til tre gange i træk. Hvis katten tilbyder adfærden igen, så er det et tegn til dig om, at katten har forstået pointen og begynder at tilbyde samme adfærd igen (fordi den gav belønning lige før), men da du ønsker kreativitet og variation, så vent blot lidt - og så snart katten gør noget andet - hvad som helst - så klik og giv den en belønning.
Husk kun at klikke for ønsket adfærd. Udviser katten uønsket adfærd, så undlad at klikke, vente og klik når katten gør noget ønsket igen. Forhold dig tavs.
Mine katte er fx frishapet til at kradse i min sofa. Ikke alle ejere ønsker denne adfærd - så hvis din kat prøver det, og du ikke vil have den gør det igen, så lader du bare være med at klikke, før katten stopper af sig selv. Til gengæld klikker du så i det, katten ikke udviser adfærden mere - for nu gør den jo noget andet - og dermed ønsket. (I en senere artikel vil jeg fortælle mere om, hvordan du kan bruge klikkertræning til at komme en lang række adfærdsproblemer til livs ved aktivt at lære katten en alternativ adfærd).
Når jeg starter en træning i ren kreativitet/variation, så siger jeg altid "Hvad kan du finde på?" i lys tonelejde og stiller mig med begge hænder bag ryggen og det ene ben sådan lidt nonchalant ud til siden. For katten er dette et signal om, at nu må du gerne begynde at prøve til. Grunden til, at jeg står sådan er, at så henslængst står jeg aldrig normalt, når vi træner andre øvelser som fx "plads" og "fri ved fod". Katten lærer derfor at skelne denne situation fra de andre, hvor jeg jo ikke ønsker, at katten pludselig rejser sig fra plads og begynder at springe rundt i kreativitetens navn.
Når du de første par gange siger dette til katten, så kender den naturligvis endnu ikke betydningen, men hvis du griber det korrekt an, så vil du hurtigt se, hvor glad din kat bliver, når du siger disse ord
Afslut altid sessionen med ordet "Fri". På sigt vil din kat lære at forstå betydningen af dette signal - nemlig "Gør hvad du vil - vi to træner ikke længere lige nu, så spar dig dine tilbyd og gem din kreativitet til næste gange jeg siger til."
Bliv ikke overrasket når din kat vælter om af træthed efter, at du har frishapet kreativitet i blot kort tid. For os virker denne øvelse nem og simpel, katten skal jo ikke gøre noget specielt for at få klik, men sandheden er jo netop, at katten netop gør en hel masse i denne proces.
Den tænker selv. Den former sin virkelighed. Den får svar fra dig. I kommunikerer (måske for alvor for første gang?). Dens eminente rovdyrshjerne arbejder på højtryk - noget som visse indekattes hjerner måske ikke har gjort i årevis. Du er med andre ord ved at lære din kat at lære.
Og det kræver energi. Træn derfor altid kun kreativitet i korte sessioner og stop, mens legen er god. Men træn det gerne tit.
Katte elsker at være kreative og legende sammen med dig. Og det er netop, hvad frishaping på kreativitet giver mulighed for. Samtidig er det en supergod og nem måde at aktivere sine indekatte.
Gå ud leg nu - og fortæl mig hvordan det går. Har du problemer, så spørg mig. Husk alle spørgsmål er velkommen.
Kontakt - grundlaget for al videre træning
Det er egentlig ret logisk. Kan du ikke få kontakt til din kat, så kan du ikke træne katten. Alligevel er dette et område, som katteejeren ofte helt glemmer at træne, mens trænere, der arbejder med hunde, altid er yderst fokuserede på at lære hunden at tage kontakt af sig selv.
Kontakt er fundamentet i al træning af dyr - også kattetræning. Når du begynder at træne din kat, bør du derfor i hvert session starte med nogle kontaktøvelser, som gradvis kan varieres eller skiftes ud med nye. To til tre klik for kontakt er med til at lægge bunden for en god videre træningssession med katten den dag.
Jeg vil her foreslå nogle simple kontaktøvelser, men der findes flere. Kig lidt mod hundeverdenen og lad dig endelig inspirerer af klikkertrænerne der. At der står hund er ingen hindring for at overføre dele af eller hele øvelsen til din kats træning.
1)Spontan kontakt:
Stil dig med klikkeren parat i hånden og godbidder i en taske ved hoften eller på bordet ved siden af dig, så du let kan nå dem. Luk katten ind i rummet, vent og klik og giv katten godbid hver gang katten ser dig i øjnene.
For nogle katte kan denne øvelse tage tid. At kigge ind i øjnene er en truende position hos rovdyr. Husk at sætte dine krav lavt, klik katten for selv små tilnærmelser til at se dig i øjnene - måske i starten blot for i et splitsekund at kigge op - og beløn alle forsøg på at udvise adfærden.
Lav eventuelt små velkendte øvelser ind imellem i starten, så katten ikke går sin vej, fordi der ingen belønninger kommer.
Øg gradvis tiden, hvor din kat skal se dig ind i øjnene, ved at vente lidt før du klikker og belønner for kontakten.
Senere kan du gå uden for og gentage øvelsen der i et nyt miljø.
2)Katte-zen
Igen har du klikkeren i hånden, og godbidder parat ved siden af. Luk katten ind i rummet. Tag en godbid i den ene hånd, vis katten den og før hånden væk og ud til den ene side - i starten kun lidt ud fra din krop for ikke at stille for store krav - i det sekund katten vælger godbidden fra og i stedet ser dig ind i øjnene, klikker du en gang og giver katten en godbid.
Gentag og øg gradvis sværhedsgraden ved at føre hånden længere og længere ud fra kroppen. Katte har normalt lettere ved at lære denne øvelse end mange hunde, da katte ofte ikke er så fokuserede på ejers hånd med godbidder i, som hunde kan være.
På sigt kan du stå med begge arme ud til hver side i skulderhøjde, og lade katten vælge at se på dig. Herefter kan du gradvis øge tiden for øjenkontakt og skifte miljø, hvis du synes det.
3)Tjek ind
Igen har du klikker og godbidder klar - klikker i hånden - og lukker katten ind i rummet.
Klik katten for at tage øjenkontakt til dig som i øvelse 1), men kast nu godbidden væk i stedet for at give den direkte til katten foran dig. Dette får katten til at vende sig bort fra dig, og måske endda løbe efter godbidden. Når katten har spist godbidden, vil den ofte vende sig og i det den ser på dig igen - tjekker ind ved ejeren - så klikker du og kaster en ny godbid.
Med tiden kan du kaste godbidderne længere og længere væk samt skifte miljø for at øge sværhedsgraden for katten.
Nogle katte tager ikke straks øjenkontakt. Du risikerer derfor at skulle vente i meget lang tid, før du kan klikke og belønne din kat for kontakt. Da katte, som ikke modtager løn for deres arbejde, ofte vælger at gå sin vej, dur det ikke bare at vente og vente. Du må som træner aktivt ind og vejlede katten lidt i starten.
Før fx en hånd op til dit ansigt - de fleste katte vil kigge op for at se, hvad du laver - skynd dig at klikke for den bevægelse og give katten en godbid. Røm dig lidt, så kigger katten nok - klik og giv godbid. Alle kneb gælder, når du i starten skal have katten til at forstå, hvad du forventer. Men brug kun disse kneb få gange - vent så og se om katten ikke af sig selv tilbyder kontakten.
Hvis du bruger disse hjælpemidler for længe, så bliver de en del af den adfærd, du lærer katten.
Det kan være en fordel at have katten på et bord eller oppe i højden, når du skal lære den at tage kontakt til dig. Senere kan du flytte træningen af kontaktøvelserne til gulvet.
God arbejdslyst!
Kontakt er fundamentet i al træning af dyr - også kattetræning. Når du begynder at træne din kat, bør du derfor i hvert session starte med nogle kontaktøvelser, som gradvis kan varieres eller skiftes ud med nye. To til tre klik for kontakt er med til at lægge bunden for en god videre træningssession med katten den dag.
Jeg vil her foreslå nogle simple kontaktøvelser, men der findes flere. Kig lidt mod hundeverdenen og lad dig endelig inspirerer af klikkertrænerne der. At der står hund er ingen hindring for at overføre dele af eller hele øvelsen til din kats træning.
1)Spontan kontakt:
Stil dig med klikkeren parat i hånden og godbidder i en taske ved hoften eller på bordet ved siden af dig, så du let kan nå dem. Luk katten ind i rummet, vent og klik og giv katten godbid hver gang katten ser dig i øjnene.
For nogle katte kan denne øvelse tage tid. At kigge ind i øjnene er en truende position hos rovdyr. Husk at sætte dine krav lavt, klik katten for selv små tilnærmelser til at se dig i øjnene - måske i starten blot for i et splitsekund at kigge op - og beløn alle forsøg på at udvise adfærden.
Lav eventuelt små velkendte øvelser ind imellem i starten, så katten ikke går sin vej, fordi der ingen belønninger kommer.
Øg gradvis tiden, hvor din kat skal se dig ind i øjnene, ved at vente lidt før du klikker og belønner for kontakten.
Senere kan du gå uden for og gentage øvelsen der i et nyt miljø.
2)Katte-zen
Igen har du klikkeren i hånden, og godbidder parat ved siden af. Luk katten ind i rummet. Tag en godbid i den ene hånd, vis katten den og før hånden væk og ud til den ene side - i starten kun lidt ud fra din krop for ikke at stille for store krav - i det sekund katten vælger godbidden fra og i stedet ser dig ind i øjnene, klikker du en gang og giver katten en godbid.
Gentag og øg gradvis sværhedsgraden ved at føre hånden længere og længere ud fra kroppen. Katte har normalt lettere ved at lære denne øvelse end mange hunde, da katte ofte ikke er så fokuserede på ejers hånd med godbidder i, som hunde kan være.
På sigt kan du stå med begge arme ud til hver side i skulderhøjde, og lade katten vælge at se på dig. Herefter kan du gradvis øge tiden for øjenkontakt og skifte miljø, hvis du synes det.
3)Tjek ind
Igen har du klikker og godbidder klar - klikker i hånden - og lukker katten ind i rummet.
Klik katten for at tage øjenkontakt til dig som i øvelse 1), men kast nu godbidden væk i stedet for at give den direkte til katten foran dig. Dette får katten til at vende sig bort fra dig, og måske endda løbe efter godbidden. Når katten har spist godbidden, vil den ofte vende sig og i det den ser på dig igen - tjekker ind ved ejeren - så klikker du og kaster en ny godbid.
Med tiden kan du kaste godbidderne længere og længere væk samt skifte miljø for at øge sværhedsgraden for katten.
Nogle katte tager ikke straks øjenkontakt. Du risikerer derfor at skulle vente i meget lang tid, før du kan klikke og belønne din kat for kontakt. Da katte, som ikke modtager løn for deres arbejde, ofte vælger at gå sin vej, dur det ikke bare at vente og vente. Du må som træner aktivt ind og vejlede katten lidt i starten.
Før fx en hånd op til dit ansigt - de fleste katte vil kigge op for at se, hvad du laver - skynd dig at klikke for den bevægelse og give katten en godbid. Røm dig lidt, så kigger katten nok - klik og giv godbid. Alle kneb gælder, når du i starten skal have katten til at forstå, hvad du forventer. Men brug kun disse kneb få gange - vent så og se om katten ikke af sig selv tilbyder kontakten.
Hvis du bruger disse hjælpemidler for længe, så bliver de en del af den adfærd, du lærer katten.
Det kan være en fordel at have katten på et bord eller oppe i højden, når du skal lære den at tage kontakt til dig. Senere kan du flytte træningen af kontaktøvelserne til gulvet.
God arbejdslyst!
torsdag den 12. august 2010
Klikkertræning giver bedre selvværd
Ejere, der klikkertræner deres kat, oplever ofte, at kattens selvværd øges. Dette er en af grundene til, at klikkertræning er en god metode til at gøre usikre katte mere sikre, og løse problemer mellem to katte i en gruppe, hvor den ene eller begge er usikre.
Samtidig vil katten blive mere opsøgende over for mennesker i dagligdagen.
Årsagerne er flere. De skal findes i nogle af klikkertræningens grundprincipper. Katten lærer nemlig ikke kun de øvelser, som du vælger til den. Den lærer også, at det kan betale sig at opsøge dig og være sammen med dig, for det får den belønninger for under træningen. Da katte ikke som os skelner mellem en træningssesion og daglig samvær, vil katten derfor opsøge ejeren mere og mere. Årsagen er, at du har forstærket katten positivt - belønnet den - for at tilbringe tid med dig samtidig med, at du har belønnet den for at udføre en anden adfærd - som fx sit eller dæk.
Når du klikkertræner en kat, finder der derfor mere end en indlæringsproces sted samtidig. Den, som du kan se, og en indre, som handler om kattens følelsesliv. Da træningen er baseret på positive tvangsfrie metoder, vil katten forbinde samvær med dig som noget rart. Også, når I ikke træner.
Samtidig klikkertræning baseret på et princip om frivillighed. Katten bestemmer selv farten. Den finder ud af, at den ved at gøre bestemte ting, kan påvirke det, der sker omkring den - og det øger selvværdet. Med andre ord - katten lærer også, at dens adfærd har betydning. Hvis den sitter på signal, så udløser det et klik og en godbid, hvis den ikke sætter sig, så sker der ingenting.
Den finder ud af, at den selv ved at gøre visse ting, kan udløse noget behageligt fra omgivelserne - i dette tilfælde dig.
Dette giver katten en følelse af kontrol over sine omgivelser, og igen øger det selvværdet.
Samtidig med at du træner katten, så øger du også dit eget selvværd. Hver gang du klikker katten, så er det en lille sejr for dig som træner. Tænk sig - du kan træne en kat. Det dyr, som alle siger, at ingen kan træne til noget som helst, men du har lige gjort det!
Klikkertræning af katte burde derfor være en fast bestanddel af al skoleundrvisning for børn og behandlingen af usikre og utilpassede unge, som har behov for denne succesoplevelse.
Du skal ikke undervurdere klikkertræningens effekter på hverken dig eller din kat. Den gode nyhed er, at det er ikke nogen kunst - alle kan lære det. Det eneste det kræver er, at du øver dig.
Tro på det, øv dig - så er du allerede halvvejs mod succes. Der er altid noget du kan klikke og belønne din kat for. Stil ikke for høje krav i starten, men klik og beløn ofte.
Så øger du både kattens og din forståelse af principperne, bliver dygtigere og styrker selvværdet hos både din kat og dig.
Jeg lover sjældent noget,når det gælder katte, men en ting vil jeg dog gerne love dig:
DU KAN OGSÅ TRÆNE KATTE.
Det er ikke et talent forbeholdt de få.
Jeg har aldrig mødt en kat - indekat, udekat, racekat, blandingskat, huskat - der ikke kunne lære at elske klikkertræning. Og jeg har aldrig arbejdet med en ejer, der ikke kunne lære at træne katte.
Det handler bare om at gå i gang. Og støder du ind i problemer undervejs, så spørg mig.
Det er det, jeg er her for. Der findes ingen dumme spørgsmål.
Samtidig vil katten blive mere opsøgende over for mennesker i dagligdagen.
Årsagerne er flere. De skal findes i nogle af klikkertræningens grundprincipper. Katten lærer nemlig ikke kun de øvelser, som du vælger til den. Den lærer også, at det kan betale sig at opsøge dig og være sammen med dig, for det får den belønninger for under træningen. Da katte ikke som os skelner mellem en træningssesion og daglig samvær, vil katten derfor opsøge ejeren mere og mere. Årsagen er, at du har forstærket katten positivt - belønnet den - for at tilbringe tid med dig samtidig med, at du har belønnet den for at udføre en anden adfærd - som fx sit eller dæk.
Når du klikkertræner en kat, finder der derfor mere end en indlæringsproces sted samtidig. Den, som du kan se, og en indre, som handler om kattens følelsesliv. Da træningen er baseret på positive tvangsfrie metoder, vil katten forbinde samvær med dig som noget rart. Også, når I ikke træner.
Samtidig klikkertræning baseret på et princip om frivillighed. Katten bestemmer selv farten. Den finder ud af, at den ved at gøre bestemte ting, kan påvirke det, der sker omkring den - og det øger selvværdet. Med andre ord - katten lærer også, at dens adfærd har betydning. Hvis den sitter på signal, så udløser det et klik og en godbid, hvis den ikke sætter sig, så sker der ingenting.
Den finder ud af, at den selv ved at gøre visse ting, kan udløse noget behageligt fra omgivelserne - i dette tilfælde dig.
Dette giver katten en følelse af kontrol over sine omgivelser, og igen øger det selvværdet.
Samtidig med at du træner katten, så øger du også dit eget selvværd. Hver gang du klikker katten, så er det en lille sejr for dig som træner. Tænk sig - du kan træne en kat. Det dyr, som alle siger, at ingen kan træne til noget som helst, men du har lige gjort det!
Klikkertræning af katte burde derfor være en fast bestanddel af al skoleundrvisning for børn og behandlingen af usikre og utilpassede unge, som har behov for denne succesoplevelse.
Du skal ikke undervurdere klikkertræningens effekter på hverken dig eller din kat. Den gode nyhed er, at det er ikke nogen kunst - alle kan lære det. Det eneste det kræver er, at du øver dig.
Tro på det, øv dig - så er du allerede halvvejs mod succes. Der er altid noget du kan klikke og belønne din kat for. Stil ikke for høje krav i starten, men klik og beløn ofte.
Så øger du både kattens og din forståelse af principperne, bliver dygtigere og styrker selvværdet hos både din kat og dig.
Jeg lover sjældent noget,når det gælder katte, men en ting vil jeg dog gerne love dig:
DU KAN OGSÅ TRÆNE KATTE.
Det er ikke et talent forbeholdt de få.
Jeg har aldrig mødt en kat - indekat, udekat, racekat, blandingskat, huskat - der ikke kunne lære at elske klikkertræning. Og jeg har aldrig arbejdet med en ejer, der ikke kunne lære at træne katte.
Det handler bare om at gå i gang. Og støder du ind i problemer undervejs, så spørg mig.
Det er det, jeg er her for. Der findes ingen dumme spørgsmål.
Hvad vil din kat arbejde for?
Katte ligner mennesker meget på et punkt - de arbejder sjældent gratis. Selv om det er muligt på sigt at lære en kat at vise de øvelser, som den har lært via klikkertræningen uden at få en godbid bagefter, så er det min holdning, at der ikke rigtig er nogen god grund til ikke at belønne katten for veludført arbejde.
Naturligvis kan du tilpasse mængden løbende, belønne varieret efterhånden som katten lærer en given øvelse, og naturligvis kan man ved katte overføre den positive værdi af træning indlært ved hjælp af positive metoder til selve det at udføre øvelsen, men jeg giver stadig mine katte godbidder, leg og kontakt efter veludførte øvelser og forsøg.
Især i den tidlige indlæringsfase af en øvelse, eller når katten skal lære principperne for klikkertræning at kende, er det vigtigt, at den løn katten får er af en sådan værdi for katten at den oplever at det kan betale sig.
Ganske kort: Hvis du kan finde den ting, der motiverer din kat til at arbejde, så er der ingen grænser for, hvad katten kan lære - blot det ligger inden for hvad arten fysisk formår.
Faktisk er det sværeste ved at træne katte at finde ud af, hvad den enkelte kat vil arbejde for.
En belønning kaldes en primær forstærker i fagsproget. Årsagen til, at den er primær er, at den ikke første skal indlæres som fx kliklyden skal, når du betinger denne (se artikel om at indlære kliklyden). Det at spise en reje skal de færreste katte lære først.
At der er tale om en forstærker viser sig ved, at katten efter at have fået rejen, forsøger at vise adfærden, som blev belønnet igen, eller dele deraf igen. En forstærker øger hyppigheden af en adfærd hos katten.
Forstærkere er variable. Det er forskelligt fra kat til kat, hvad der motiverer den enkelte kat, og er katten ikke sulten, syg eller stresset, så vil den ofte ikke spise, og så er det at tilbyde den mad som belønning ikke længere en forstærker. Det betyder, at forstærkere kan ændre sig alt efter individ, tid på døgnet, situation og tillærte erfaringer. Hvis en kat fx elsker rejer, men en dag får stød over næsen fra din finger, i det sekund du giver katten rejen, så er der risiko for, at den fårlige oplevelse får katten til fremover at forbinde en reje med noget ubehageligt i stedet for noget rart.
Dette betyder også, at det er katten selv, der bestemmer, hvad den vil arbejde for. Hvad du som træner mener om den sag er irrelevant. Du er derfor nødt til at prøve dig frem og finde ud af, hvad der virker forstærkende for netop din enkelte kat. Og husk at have flere forstærkere. Pludselig en dag er katten måske blevet træt af rejer, og så er det godt at kunne skifte til en anden slags godbid.
Jeg bruger mange forskellige forstærkere i træningen af katte. Her er nogle af dem: rejer, tun, pålæg, ost, godbidder (bløde), killingefoder (tørt), vådmad på en ske, kæl, legetøj og ros med stemmen. De sidste 3 er sværere at bruge, og ikke alle katte vil arbejde for dem. Efterhånden som din kat lære en øvelse og bliver fortrolig med klikkertræningens princpper, kan du dog forsøge dig med disse ind imellem godbidderne.
Hvis du er bange for at katten tager på i vægt, så fjern en ration af kattens mad svarende til den mængde godbidder, du anvender. Jeg har dog aldrig set det ske. Når jeg siger SMÅ godbidder, så mener jeg nemlig virkelig små stykker. Så små, at de med lethed kan ligge på din fingerspids. Samtidig bliver katte hurtigt mætte. Det er derfor sjældent, at du risikere at overfodre katten med disse ting. Dette er også årsagen til, at jeg bruger godbidder, der normalt ikke regnes for sunde for katte. Tun i store mængder er fx usundt, men to til tre små bitte stykker tun, sker der ingen skade ved.
Her er et foto af nogle bløde stænger, som mine katte elsker. Jeg køber dem i Lidl, klipper den i små stykker og brækker dem igen over i endnu mindre stykker som vist på fotoet. For hver session får hver kat mellem 5 til 15 af disse små stykker, og ingen af mine katte er overvægtige eller syge.
Skulle de leve af den slags mad her alene, så var det naturligvis en anden sag.
Når du skal finde din kats ynglings-løn, så læg en række forskellige godbidder ud i små skåle. Sid klar med papir og kuglepen og skriv navnet på godbidderne ned. Luk katten ind - og giv hver type mad et nummer alt efter hvilken rækkefølge din kat spiser det i. Nu har du en god liste over, hvad netop denne ene kat foretrækker. Har du flere katte vil du opleve, at der sagtens kan være forskelle.
Med tiden vil du ofte opleve, at når din kat først forstår princippet for klikkertræning - at dens egen adfærd har betydning samt at det er en rar aktivitet - så vil den ofte begynde at tage andre/flere godbidder og enda arbejde for kæl, ros eller legetøj.
Det er som om at der simpelthen går hul på bylden, og alene det at træne er forbundet med så mange positive oplevelser, at katten går på en art kompromis med, hvad du belønner med. Dette gælder dog ikke alle katte, og du skal huske, at hvis du ikke får mere af den ønskede adfærd frem i træningen, så er katten hverken dum, stædig eller ikke i stand til at træne. Så er det fordi det du giver den som løn ikke er en forstærker i kattens øjne - og så må du som træner finde noget bedre.
Naturligvis kan du tilpasse mængden løbende, belønne varieret efterhånden som katten lærer en given øvelse, og naturligvis kan man ved katte overføre den positive værdi af træning indlært ved hjælp af positive metoder til selve det at udføre øvelsen, men jeg giver stadig mine katte godbidder, leg og kontakt efter veludførte øvelser og forsøg.
Især i den tidlige indlæringsfase af en øvelse, eller når katten skal lære principperne for klikkertræning at kende, er det vigtigt, at den løn katten får er af en sådan værdi for katten at den oplever at det kan betale sig.
Ganske kort: Hvis du kan finde den ting, der motiverer din kat til at arbejde, så er der ingen grænser for, hvad katten kan lære - blot det ligger inden for hvad arten fysisk formår.
Faktisk er det sværeste ved at træne katte at finde ud af, hvad den enkelte kat vil arbejde for.
En belønning kaldes en primær forstærker i fagsproget. Årsagen til, at den er primær er, at den ikke første skal indlæres som fx kliklyden skal, når du betinger denne (se artikel om at indlære kliklyden). Det at spise en reje skal de færreste katte lære først.
At der er tale om en forstærker viser sig ved, at katten efter at have fået rejen, forsøger at vise adfærden, som blev belønnet igen, eller dele deraf igen. En forstærker øger hyppigheden af en adfærd hos katten.
Forstærkere er variable. Det er forskelligt fra kat til kat, hvad der motiverer den enkelte kat, og er katten ikke sulten, syg eller stresset, så vil den ofte ikke spise, og så er det at tilbyde den mad som belønning ikke længere en forstærker. Det betyder, at forstærkere kan ændre sig alt efter individ, tid på døgnet, situation og tillærte erfaringer. Hvis en kat fx elsker rejer, men en dag får stød over næsen fra din finger, i det sekund du giver katten rejen, så er der risiko for, at den fårlige oplevelse får katten til fremover at forbinde en reje med noget ubehageligt i stedet for noget rart.
Dette betyder også, at det er katten selv, der bestemmer, hvad den vil arbejde for. Hvad du som træner mener om den sag er irrelevant. Du er derfor nødt til at prøve dig frem og finde ud af, hvad der virker forstærkende for netop din enkelte kat. Og husk at have flere forstærkere. Pludselig en dag er katten måske blevet træt af rejer, og så er det godt at kunne skifte til en anden slags godbid.
Jeg bruger mange forskellige forstærkere i træningen af katte. Her er nogle af dem: rejer, tun, pålæg, ost, godbidder (bløde), killingefoder (tørt), vådmad på en ske, kæl, legetøj og ros med stemmen. De sidste 3 er sværere at bruge, og ikke alle katte vil arbejde for dem. Efterhånden som din kat lære en øvelse og bliver fortrolig med klikkertræningens princpper, kan du dog forsøge dig med disse ind imellem godbidderne.
Hvis du er bange for at katten tager på i vægt, så fjern en ration af kattens mad svarende til den mængde godbidder, du anvender. Jeg har dog aldrig set det ske. Når jeg siger SMÅ godbidder, så mener jeg nemlig virkelig små stykker. Så små, at de med lethed kan ligge på din fingerspids. Samtidig bliver katte hurtigt mætte. Det er derfor sjældent, at du risikere at overfodre katten med disse ting. Dette er også årsagen til, at jeg bruger godbidder, der normalt ikke regnes for sunde for katte. Tun i store mængder er fx usundt, men to til tre små bitte stykker tun, sker der ingen skade ved.
Her er et foto af nogle bløde stænger, som mine katte elsker. Jeg køber dem i Lidl, klipper den i små stykker og brækker dem igen over i endnu mindre stykker som vist på fotoet. For hver session får hver kat mellem 5 til 15 af disse små stykker, og ingen af mine katte er overvægtige eller syge.
Skulle de leve af den slags mad her alene, så var det naturligvis en anden sag.
Når du skal finde din kats ynglings-løn, så læg en række forskellige godbidder ud i små skåle. Sid klar med papir og kuglepen og skriv navnet på godbidderne ned. Luk katten ind - og giv hver type mad et nummer alt efter hvilken rækkefølge din kat spiser det i. Nu har du en god liste over, hvad netop denne ene kat foretrækker. Har du flere katte vil du opleve, at der sagtens kan være forskelle.
Med tiden vil du ofte opleve, at når din kat først forstår princippet for klikkertræning - at dens egen adfærd har betydning samt at det er en rar aktivitet - så vil den ofte begynde at tage andre/flere godbidder og enda arbejde for kæl, ros eller legetøj.
Det er som om at der simpelthen går hul på bylden, og alene det at træne er forbundet med så mange positive oplevelser, at katten går på en art kompromis med, hvad du belønner med. Dette gælder dog ikke alle katte, og du skal huske, at hvis du ikke får mere af den ønskede adfærd frem i træningen, så er katten hverken dum, stædig eller ikke i stand til at træne. Så er det fordi det du giver den som løn ikke er en forstærker i kattens øjne - og så må du som træner finde noget bedre.
mandag den 12. juli 2010
Sådan indlære du klikkeren
Klikkertræning er et fantastisk redskab til at træne katte. Det, der gør katte svære at træne, er at de hurtigt bliver mætte, træner skal være meget præcis i sin timing og der skal falde en belønning straks - eller mister katten motivationen og går. Klikkertræning er som skabt til katte.
Før du kan begynde at klikkertræne din kat, skal katten lære at forbinde kliklyden med noget rart.
Jeg tror på at fortælle ejerne, hvad tingene hedder, så her kommer en lidt svær passage for nogle, men læs videre - det er ikke så svært - de svære ord til trods. Løbende vil du støde på dem her på siden igen og igen og blive fortrolig med dem.
Når du lære katten, at kliklyden er lig med noget rart, så arbejder du i fagsproget du med en klassisk betingningsproces, hvor kliklyden (en neutral stimulus) i første omgang ingen betydning har for katten, men får det ved at blive koblet (betinget) gentagende gange med mad (en primær forstærker dvs en forstærker, som ikke først skal indlæres, men som er medfødt forstærkende/belønnende). At indlæringen er klassisk betyder, at den stammer fra forskeren Pavlovs opdagelser med de savlende hunde, og at du arbejder med associationer og følelser - reflekser som både kan være medfødte eller tillærte.
1) Find nogle lækre, bløde godbidder, som din kat vil spise. Vælg nogle rigtig gode godbidder, som katten ikke får normalt. Skær dem i ganske små stykker. Katten skal kunne spise dem hurtigt. Det er din kat alene, der bestemmer, hvad den synes er en belønning. Hvis din kat ikke er interesseret eller sulten nok, så skal du først finde ud af, hvad der motiverer din kat. Prøv dig frem. Ved katte kan denne del være den sværeste. Har du først fundet din kats løn, så ligger verden åben. Alle kan lære at træne katte - det handler om at finde den rigtige belønning for den enkelte kat.
2) Når du trykker på klikkeren, så siger den Klik-klik. Dette svarer til et klik, og det er en måde at markere en ønsket adfærd på. Klik altid kun en gang, og giv altid katten en godbid lige efter. Undlad at klikke og fodre samtidig. Forskningen viser, at det lærer katten ingenting ved. Rækkefølgen er klik - godbid, vent, klik-godbid, vent, klik-godbid - 1-2,vent, 1-2, vent, 1-2, vent.
Der må ikke gå lang tid mellem klik og godbid - især ikke i starten. Ikke længere end det tager for dig at udtale 1-2. Klik-godbid.
3) Tag katten ind i rummet og hold klikkeren i den ene hånd. Hav dine godbidder inden for rækkevidde på en tallerken eller i en taske om livet. Hold dem ikke i hånden, for så risikerer du at lære katten kun at arbejde, når du holder dem der. Grib først efter en godbid, når du har klikket. Dette kan være svært i starten, og du har måske behov for at øve det uden katten først, for at få bevægelsen lært hos dig selv.
4) Begynd indlæringen. Klik og giv en godbid. Gentag 5 til 10 gange alt afhængig af kattens motivation og sult samt størrelse/alder. I starten er du ikke ved at træne noget specielt. Du afventer derfor ikke en bestemt adfærd, før du klikker og giver godbidder. Vær opmærksom på, at bevæge dig omkring, så katten ikke sidder eller står eller ligger i samme position hele tiden - så lære du nemlig katten det samtidig med, at du lære den kliklyden, og da den belønnes for position mange gange her i starten, er det svært siden at rette op på. Jeg har sådan en kat, der ligger samme sted for det er hun blevet belønnet for mange gange af mig. Katte gør det vi lære dem.
5)Hold pauser ind imellem, hvis du kan se, at katten bliver træt eller slår fra. Hvis katten går undervejs, så afslut blot - det er helt OK. Klikkertræning er mentalt mere trættende end vi forestiller os. Afslut med Frisignal og læg klikkeren væk. På sigt vil katten lære at Fri betyder, at nu er træningen slut. Gentag denne træning i 5 dage i træk, så vil du se din kat begynde at kigge sig omkring eller på dig i forventning om en belønning næste gang, du klikker.
Når det sker, er kliklyden indlært (betinget).
Når kliklyden er indlært, så er det et stærkt redskab i træningen. Modsat rose-ord som dygtig, så efterfølges klik-lyden altid af en belønning (mad) af stor værdi for katten, mens vi fx kan komme til at sige dygtig til vores katte i dagligdagen uden at give dem en belønning. Sørg derfor for, at klikkeren ikke bruges fra nu af uden, at katten får dens belønning lige bagefter. Hvis du har børn, så læg klikkeren væk, så de ikke klikker med den til katten, uden at give godbidder. For så mister den lyd sin værdi.
Lad dig ikke slå ud, hvis det er svært at anvende klikkeren i starten. Som med al anden træning, så kræver klikkertræning øvelse. Vær ikke bange for at lave fejl - opdag at du laver dem, for det gør alle, og øv videre. Nogle fanger straks det at klikke, mens andre skal øve mere. Jeg øver mig fx meget - jeg er ikke et medfødt klikker-talent, men ved at øve kan du nå langt. Øv dig uden katten, hvis du har behov for det. Kast fx en bold eller anden genstand op i luften og øv dig i at klikke i det øjeblik bolden er ud for bordkanten - luk katten ud imens, så du ikke svækker den association mellem kliklyden og belønningen, som du er ved at skabe.
Hvis du har flere katte, så træn med en kat af gangen - luk de andre væk - men husk at gå hen og kaste godbidder ud til de katte, der venter også ind imellem. At vente i ro er en meget brugbar øvelse at lære en kat. Mange katte begynder at kalde, når døren lukkes - Læs mere om dette emne i artiklen om at vente i ro.
God fornøjelse!
Før du kan begynde at klikkertræne din kat, skal katten lære at forbinde kliklyden med noget rart.
Jeg tror på at fortælle ejerne, hvad tingene hedder, så her kommer en lidt svær passage for nogle, men læs videre - det er ikke så svært - de svære ord til trods. Løbende vil du støde på dem her på siden igen og igen og blive fortrolig med dem.
Når du lære katten, at kliklyden er lig med noget rart, så arbejder du i fagsproget du med en klassisk betingningsproces, hvor kliklyden (en neutral stimulus) i første omgang ingen betydning har for katten, men får det ved at blive koblet (betinget) gentagende gange med mad (en primær forstærker dvs en forstærker, som ikke først skal indlæres, men som er medfødt forstærkende/belønnende). At indlæringen er klassisk betyder, at den stammer fra forskeren Pavlovs opdagelser med de savlende hunde, og at du arbejder med associationer og følelser - reflekser som både kan være medfødte eller tillærte.
1) Find nogle lækre, bløde godbidder, som din kat vil spise. Vælg nogle rigtig gode godbidder, som katten ikke får normalt. Skær dem i ganske små stykker. Katten skal kunne spise dem hurtigt. Det er din kat alene, der bestemmer, hvad den synes er en belønning. Hvis din kat ikke er interesseret eller sulten nok, så skal du først finde ud af, hvad der motiverer din kat. Prøv dig frem. Ved katte kan denne del være den sværeste. Har du først fundet din kats løn, så ligger verden åben. Alle kan lære at træne katte - det handler om at finde den rigtige belønning for den enkelte kat.
2) Når du trykker på klikkeren, så siger den Klik-klik. Dette svarer til et klik, og det er en måde at markere en ønsket adfærd på. Klik altid kun en gang, og giv altid katten en godbid lige efter. Undlad at klikke og fodre samtidig. Forskningen viser, at det lærer katten ingenting ved. Rækkefølgen er klik - godbid, vent, klik-godbid, vent, klik-godbid - 1-2,vent, 1-2, vent, 1-2, vent.
Der må ikke gå lang tid mellem klik og godbid - især ikke i starten. Ikke længere end det tager for dig at udtale 1-2. Klik-godbid.
3) Tag katten ind i rummet og hold klikkeren i den ene hånd. Hav dine godbidder inden for rækkevidde på en tallerken eller i en taske om livet. Hold dem ikke i hånden, for så risikerer du at lære katten kun at arbejde, når du holder dem der. Grib først efter en godbid, når du har klikket. Dette kan være svært i starten, og du har måske behov for at øve det uden katten først, for at få bevægelsen lært hos dig selv.
4) Begynd indlæringen. Klik og giv en godbid. Gentag 5 til 10 gange alt afhængig af kattens motivation og sult samt størrelse/alder. I starten er du ikke ved at træne noget specielt. Du afventer derfor ikke en bestemt adfærd, før du klikker og giver godbidder. Vær opmærksom på, at bevæge dig omkring, så katten ikke sidder eller står eller ligger i samme position hele tiden - så lære du nemlig katten det samtidig med, at du lære den kliklyden, og da den belønnes for position mange gange her i starten, er det svært siden at rette op på. Jeg har sådan en kat, der ligger samme sted for det er hun blevet belønnet for mange gange af mig. Katte gør det vi lære dem.
5)Hold pauser ind imellem, hvis du kan se, at katten bliver træt eller slår fra. Hvis katten går undervejs, så afslut blot - det er helt OK. Klikkertræning er mentalt mere trættende end vi forestiller os. Afslut med Frisignal og læg klikkeren væk. På sigt vil katten lære at Fri betyder, at nu er træningen slut. Gentag denne træning i 5 dage i træk, så vil du se din kat begynde at kigge sig omkring eller på dig i forventning om en belønning næste gang, du klikker.
Når det sker, er kliklyden indlært (betinget).
Når kliklyden er indlært, så er det et stærkt redskab i træningen. Modsat rose-ord som dygtig, så efterfølges klik-lyden altid af en belønning (mad) af stor værdi for katten, mens vi fx kan komme til at sige dygtig til vores katte i dagligdagen uden at give dem en belønning. Sørg derfor for, at klikkeren ikke bruges fra nu af uden, at katten får dens belønning lige bagefter. Hvis du har børn, så læg klikkeren væk, så de ikke klikker med den til katten, uden at give godbidder. For så mister den lyd sin værdi.
Lad dig ikke slå ud, hvis det er svært at anvende klikkeren i starten. Som med al anden træning, så kræver klikkertræning øvelse. Vær ikke bange for at lave fejl - opdag at du laver dem, for det gør alle, og øv videre. Nogle fanger straks det at klikke, mens andre skal øve mere. Jeg øver mig fx meget - jeg er ikke et medfødt klikker-talent, men ved at øve kan du nå langt. Øv dig uden katten, hvis du har behov for det. Kast fx en bold eller anden genstand op i luften og øv dig i at klikke i det øjeblik bolden er ud for bordkanten - luk katten ud imens, så du ikke svækker den association mellem kliklyden og belønningen, som du er ved at skabe.
Hvis du har flere katte, så træn med en kat af gangen - luk de andre væk - men husk at gå hen og kaste godbidder ud til de katte, der venter også ind imellem. At vente i ro er en meget brugbar øvelse at lære en kat. Mange katte begynder at kalde, når døren lukkes - Læs mere om dette emne i artiklen om at vente i ro.
God fornøjelse!
søndag den 11. juli 2010
Lær katten at få børstet tænder
Mange katteejere oplever det som en daglig kamp at lære katten at få børstet tænder, og det er de kede af, da de ikke bryder sig om at tvinge deres kat til at få børstet tænder. Hovedårsagen til problemerne er, at katten som oftest ikke fra killing er vænnet til tandbørstning, da de fleste tandproblemer først opstår senere i kattens liv, og ejeren bør derfor være forberedt på, at det tager tid at lære en voksen kat tandbørstning.
Jeg anvender altid en klikker i den tidlige indlæringsfase. Klikkeren er en markør, der præcist markerer en ønsket adfærd, når et dyr skal lære nye ting. Husk: et klik efterfølges altid af en godbid. Klik aldrig flere gange og klik aldrig uden at give katten mad lige bagefter hvert klik. Læs mere om klikkertræning på www.bricksite.com/nemo
Før du starter selve tandbørste-træningen, bør du indlære (betinge) kliklyden, så katten forbinder den lyd med noget rart (godbidder). Det gør du ved at gentage proceduren klik og godbid flere gange i træk. Du vil på et tidspunkt opleve, at katten viser tegn på at forvente en godbid, når den hører kliklyden. Dette er signal til dig om, at indlæringen af kliklyden har fundet sted, og du kan nu begynde den egentlige træning af tandbørstningen.
I stedet for mad kan du naturligvis anvende andre belønninger (positive forstærkere), men i netop denne øvelse er mad en fordel, da mæthed og fordøjelse skaber ro, og ro er en klar fordel i en øvelse, hvor katten skal ligge/sidde stille. Samtidig skaber mæthed en følelse af tilfredshed i dyret, som katten forbinder med tandbørstningen.
Før du går i gang med katten, bør du sætte nogle kriterier for træningens forløb. Del adfærden at få børstet tænder op i en række delmomenter som herunder, og klik og beløn gentagende gange på hvert trin. Øg gradvis kravene for, hvilken adfærd, der udløser klik og godbid. Dette kaldes shaping (formning) - det vil sige at forme en ønsket adfærd frem ved trinvis at nærme sig det endelige mål.
Husk at der er forskelle på katte – nogle lærer hurtigere eller langsommere end andre. Din kat kan derfor ikke nødvendigvis følge det generelle træningsprogram, som jeg bringer her, til punkt og prikke.
1) Start med at tage tandbørsten frem i situationer, hvor du ikke skal børste tænder, men blot gør andre dagligdagsting, som katten er tryg og glad ved. Klik og beløn katten med godbidder for nogle simple øvelser, som du har lært katten først uden at tandbørsten er til stede. Det kan være sit, high five eller andre øvelser, som katten allerede kender. Lad tandbørsten ligge synligt fremme imens. Ved at træne øvelser, som katten allerede kender, vil du opleve, at katten finder tryghed i det velkendte. I denne proces ignorerer du tandbørsten. Den er der bare. Vi lever med tandbørsten, kalder jeg det. Tag også tandbørsten frem, når du fodrer katten. Læg børsten ved siden af kattens madskål. På denne måde vænner katten sig til synet af tandbørsten, før den skal have den i munden, og da katten samtidig oplever behag ved at spise god mad og træne velkendte øvelser, som er belønnet (forstærket positivt), vil den begynde at forbinde synet af tandbørsten med noget behageligt.
I det følgende kan det være en hjælp at få en anden til at klikke for dig, hvis du ikke er trænet i at bruge klikkeren samtidig med, at du gør andre ting. I netop denne øvelse kan det også være rart at have begge hænder fri. Hav dine godbidder stående på et bord ved siden af dig, så du nemt kan nå dem.
2) Lær katten at berøre tandbørsten med snuden => klik og godbid.
3) Øg gradvis tiden, hvor katten berører tandbørsten med snude eller mund => klik og godbid.
4)Væn trinvist katten til, at du rører ved dens mund med dine hænder.
Berør => klik og godbid
5) Berør lidt mere => klik og godbid
6) Løft en af kattens læber => klik og godbid
7)Løft og hold læben løftet i gradvis længere tid => klik og godbid.
I det efterfølgende fjerner du tandbørsten fra kattens mund mellem hvert trin.
8) Før tandbørsten ind i munden på katten => klik og godbid
9) Lad børsten røre kattens tænder => klik og godbid.
10)Lad børsten berøre kattens tænder lidt mere => klik og godbid
11)Bevæg tandbørst på tænder => klik og godbid.
På denne måde øger du trinvis kravene for, hvilken adfærd, der udløser klik og godbid. Hver gang katten gør det, som du ønsker, så klik i det øjeblik, at den gør det og giv en godbid straks bagefter. Gentag hvert af disse kriterier, så længe det er nødvendigt – det vil sige, indtil katten udviser adfærden stabilt.
Beløn alle små fremskridt - ignorer tilbageskridt . Hvis katten ikke gør fremskridt, så sætter DU dine kriterier for højt - gå et trin tilbage og forsøg igen. Husk katten kender ikke målet – det er kun dig, der gør det. Det er derfor dit ansvar at gøre oplevelsen behagelig for katten. Læs eventuelt artiklen "Hvad kendetegner en god træner?" her på siden.
Husk at lægge pauser ind og stop altid, imens legen er god. Pres ikke katten, men træn i kort tid af gangen, men gerne flere gange dagligt. Dyr lærer også i pauserne, og ofte vil du opleve, at katten lader til at lære hurtigere efter en pause.
Med disse ting i tankerne, kan vi nu fortsætte træningen:
12) Put tandpasta på en finger - lad katten snuse til det => klik og godbid
13) Put tandpasta på tandbørsten og gentag hele proceduren fra 8) til 11) med tandpasta på børsten.
Når adfærden er færdigindlært, behøver du ikke længere klikke for at markere den ønskede adfærd. Men jeg ville fortsætte med at belønne katten for dens store tålmod og samarbejdsvilje ved afslutningen af hver tandbørstning.
Du lærer næppe din kat tandbørstning på en dag eller to. Der findes ingen lette genveje, når dyr skal lære nye ting. Vejen frem er træning – i hvert tilfælde, hvis du ønsker en stabil adfærd, som ikke er en daglig kamp. Disse kampe risikerer at ødelægge din kats tillid til dig, da den kan opfatte dine forsøg på at børste dens tænder som et overgreb.
Tiden, som du bruger på at træne disse ting i stedet for at tvinge katten til det, er derfor givet godt ud. Både for katten og for dig som dens ejer. Ved at bruge lidt tid på at træne tandbørstning, kan du gå til og fra arbejdet med en rar fornemmelse i maven.
Rigtig god fornøjelse!
Jeg anvender altid en klikker i den tidlige indlæringsfase. Klikkeren er en markør, der præcist markerer en ønsket adfærd, når et dyr skal lære nye ting. Husk: et klik efterfølges altid af en godbid. Klik aldrig flere gange og klik aldrig uden at give katten mad lige bagefter hvert klik. Læs mere om klikkertræning på www.bricksite.com/nemo
Før du starter selve tandbørste-træningen, bør du indlære (betinge) kliklyden, så katten forbinder den lyd med noget rart (godbidder). Det gør du ved at gentage proceduren klik og godbid flere gange i træk. Du vil på et tidspunkt opleve, at katten viser tegn på at forvente en godbid, når den hører kliklyden. Dette er signal til dig om, at indlæringen af kliklyden har fundet sted, og du kan nu begynde den egentlige træning af tandbørstningen.
I stedet for mad kan du naturligvis anvende andre belønninger (positive forstærkere), men i netop denne øvelse er mad en fordel, da mæthed og fordøjelse skaber ro, og ro er en klar fordel i en øvelse, hvor katten skal ligge/sidde stille. Samtidig skaber mæthed en følelse af tilfredshed i dyret, som katten forbinder med tandbørstningen.
Før du går i gang med katten, bør du sætte nogle kriterier for træningens forløb. Del adfærden at få børstet tænder op i en række delmomenter som herunder, og klik og beløn gentagende gange på hvert trin. Øg gradvis kravene for, hvilken adfærd, der udløser klik og godbid. Dette kaldes shaping (formning) - det vil sige at forme en ønsket adfærd frem ved trinvis at nærme sig det endelige mål.
Husk at der er forskelle på katte – nogle lærer hurtigere eller langsommere end andre. Din kat kan derfor ikke nødvendigvis følge det generelle træningsprogram, som jeg bringer her, til punkt og prikke.
1) Start med at tage tandbørsten frem i situationer, hvor du ikke skal børste tænder, men blot gør andre dagligdagsting, som katten er tryg og glad ved. Klik og beløn katten med godbidder for nogle simple øvelser, som du har lært katten først uden at tandbørsten er til stede. Det kan være sit, high five eller andre øvelser, som katten allerede kender. Lad tandbørsten ligge synligt fremme imens. Ved at træne øvelser, som katten allerede kender, vil du opleve, at katten finder tryghed i det velkendte. I denne proces ignorerer du tandbørsten. Den er der bare. Vi lever med tandbørsten, kalder jeg det. Tag også tandbørsten frem, når du fodrer katten. Læg børsten ved siden af kattens madskål. På denne måde vænner katten sig til synet af tandbørsten, før den skal have den i munden, og da katten samtidig oplever behag ved at spise god mad og træne velkendte øvelser, som er belønnet (forstærket positivt), vil den begynde at forbinde synet af tandbørsten med noget behageligt.
I det følgende kan det være en hjælp at få en anden til at klikke for dig, hvis du ikke er trænet i at bruge klikkeren samtidig med, at du gør andre ting. I netop denne øvelse kan det også være rart at have begge hænder fri. Hav dine godbidder stående på et bord ved siden af dig, så du nemt kan nå dem.
2) Lær katten at berøre tandbørsten med snuden => klik og godbid.
3) Øg gradvis tiden, hvor katten berører tandbørsten med snude eller mund => klik og godbid.
4)Væn trinvist katten til, at du rører ved dens mund med dine hænder.
Berør => klik og godbid
5) Berør lidt mere => klik og godbid
6) Løft en af kattens læber => klik og godbid
7)Løft og hold læben løftet i gradvis længere tid => klik og godbid.
I det efterfølgende fjerner du tandbørsten fra kattens mund mellem hvert trin.
8) Før tandbørsten ind i munden på katten => klik og godbid
9) Lad børsten røre kattens tænder => klik og godbid.
10)Lad børsten berøre kattens tænder lidt mere => klik og godbid
11)Bevæg tandbørst på tænder => klik og godbid.
På denne måde øger du trinvis kravene for, hvilken adfærd, der udløser klik og godbid. Hver gang katten gør det, som du ønsker, så klik i det øjeblik, at den gør det og giv en godbid straks bagefter. Gentag hvert af disse kriterier, så længe det er nødvendigt – det vil sige, indtil katten udviser adfærden stabilt.
Beløn alle små fremskridt - ignorer tilbageskridt . Hvis katten ikke gør fremskridt, så sætter DU dine kriterier for højt - gå et trin tilbage og forsøg igen. Husk katten kender ikke målet – det er kun dig, der gør det. Det er derfor dit ansvar at gøre oplevelsen behagelig for katten. Læs eventuelt artiklen "Hvad kendetegner en god træner?" her på siden.
Husk at lægge pauser ind og stop altid, imens legen er god. Pres ikke katten, men træn i kort tid af gangen, men gerne flere gange dagligt. Dyr lærer også i pauserne, og ofte vil du opleve, at katten lader til at lære hurtigere efter en pause.
Med disse ting i tankerne, kan vi nu fortsætte træningen:
12) Put tandpasta på en finger - lad katten snuse til det => klik og godbid
13) Put tandpasta på tandbørsten og gentag hele proceduren fra 8) til 11) med tandpasta på børsten.
Når adfærden er færdigindlært, behøver du ikke længere klikke for at markere den ønskede adfærd. Men jeg ville fortsætte med at belønne katten for dens store tålmod og samarbejdsvilje ved afslutningen af hver tandbørstning.
Du lærer næppe din kat tandbørstning på en dag eller to. Der findes ingen lette genveje, når dyr skal lære nye ting. Vejen frem er træning – i hvert tilfælde, hvis du ønsker en stabil adfærd, som ikke er en daglig kamp. Disse kampe risikerer at ødelægge din kats tillid til dig, da den kan opfatte dine forsøg på at børste dens tænder som et overgreb.
Tiden, som du bruger på at træne disse ting i stedet for at tvinge katten til det, er derfor givet godt ud. Både for katten og for dig som dens ejer. Ved at bruge lidt tid på at træne tandbørstning, kan du gå til og fra arbejdet med en rar fornemmelse i maven.
Rigtig god fornøjelse!
onsdag den 7. juli 2010
NEMO anbefaler - Legetøj til kat
KICKEROO
(Foto på vej) Indtil da se her http://www.amazon.com/KONG-Kickeroo-Pattern-Catnip-Tiger/dp/B001JQLKUS
Dette legetøj formår at bevare interessen hos de katte, som jeg kender. Det er en blød dummy fyldt med skum og katteurt, og formålet er at give din kat mulighed for at bryde, sparke og afreagerer på dummyen.
Hvis katten mister interessen, så fjern Kickerooen fra katten i nogle dage og giv den herefter legetøjet igen. Du kan også spraye katteurt på sprayform på Kickerooen, så oplever de fleste katte legetøjet som nyt og spændende.
Kong Kickeroo er en god mulighed for selv-aktivering, og din kat kan rolig lades alene med legetøjet uden, at du er hjemme.
Du kan også deltage i legen, men det kræver, at du lærer din kat selv-kontrol i legen, så katten forstår, at den ikke må rive dine hænder. Hvis du ønsker at vide mere om selv-kontrol og leg hos katte så se artiklen om dette emne på denne side.
(Foto på vej) Indtil da se her http://www.amazon.com/KONG-Kickeroo-Pattern-Catnip-Tiger/dp/B001JQLKUS
Dette legetøj formår at bevare interessen hos de katte, som jeg kender. Det er en blød dummy fyldt med skum og katteurt, og formålet er at give din kat mulighed for at bryde, sparke og afreagerer på dummyen.
Hvis katten mister interessen, så fjern Kickerooen fra katten i nogle dage og giv den herefter legetøjet igen. Du kan også spraye katteurt på sprayform på Kickerooen, så oplever de fleste katte legetøjet som nyt og spændende.
Kong Kickeroo er en god mulighed for selv-aktivering, og din kat kan rolig lades alene med legetøjet uden, at du er hjemme.
Du kan også deltage i legen, men det kræver, at du lærer din kat selv-kontrol i legen, så katten forstår, at den ikke må rive dine hænder. Hvis du ønsker at vide mere om selv-kontrol og leg hos katte så se artiklen om dette emne på denne side.
Aktiveringstips - KAT
Katten er en jæger, designet til at arbejde for sin mad. Strø noget af kattens foder ud på gulvet i hjemmet. Gem det både oppe i højden og nede i gulvhøjde. Det tager kun et øjeblik for dig, men katten kan få meget tid til at gå med at lede efter maden, og det gør den dejlig træt. Katte søger både med øjne og lugtesans. Lad katten søge forskelligt mad - dens tørkost, rejestykker, kyllingetern og andre godbidder.
Hvis katten har adgang til løbegård, kan du også lade den søge maden udenfor, når vejret tillader det.
Du kan sagtens gå fra katten, når den udfører denne øvelse.
Hvis katten har adgang til løbegård, kan du også lade den søge maden udenfor, når vejret tillader det.
Du kan sagtens gå fra katten, når den udfører denne øvelse.
Tamkatten stammer fra Ægypten
Tamkatten (Felis silvestris catus) stammer fra den afrikanske eller mellemøstlige vildkat (Felis silvestris lybica), som stadig lever vildt eller delvis tæmmet i områder i Mellemøsten og Afrika.
Der er omkring 40 kendte vildkattearter i verden, men forskerne er enige om, at den kat, som du hver dag fodrer og kæler for, nedstammer fra den afrikanske af slagsen. Lybica er en solitær art, der som oftest både lever og jager alene i daggry- og skumringstimerne. Arten kan sagtens tæmmes af mennesker, men selv på tidspunkter med masser af let tilgængelig føde forbliver den afrikanske vildkat som regel solitær, hvor vores tamkat gerne danner grupper og endda opfostre killinger sammen. Den afrikanske vildkat kan parre sig med tamkatten og gør det gerne. Den største trussel mod lybica i dag er derfor disse hybrid-parringer, som finder sted, når mennesker medbringer fertile tamkatte, som slippes løs i de områder, hvor vildkatten lever.
Forskere, som har indsamlet DNA fra tamkatte i hele verden, fastslår, at den første tæmning (domesticering) af Felis silvestris lybica fandt sted i Mellemøsten – nærmere betegnet Ægypten. Det skete for mindst 10.000 år siden, og den opdagelse overrasker næppe kattekendere, da netop ægypterne var kendte for at tilbede og forgude katte i forskellige skikkelser. Ægypterne trænede også katte og anvendte dem til jagt, og mumificerede katte fundet i Ægyptiske gravkamre tyder på, at ægypterne var blandt de første til at opdrætte på specifikke egenskaber og pelsfarver. De foretog også hybrid-avl, hvor forskellige kattearter blev parret med hinanden. Forskerne mener, at de første katte til dels domesticerede sig selv, da de blev tiltrukket af ægypternes kornkamre, som var plaget af mus og rotter, før katten dukkede op. Katten var derfor et arbejdsdyr, som holdt skadelige gnavere væk, men ægypterne tog også kattene med ind i deres hjem. En særlig kattekult tilbad på et tidspunkt katten for dens frugtbarhed, og der var dødsstraf for at dræbe en kat.
Siden ægypterne tog den mellemøstlige vildkat ind og begyndte at tæmme den, har tamkatten (Felis silvestris catus) naturligvis været udsat for en massiv menneskelig udvælgelse på tamhed – og i visse tilfælde også udseende. Det betyder, at den kat, der i dag bevæger sig rundt i din stue, ikke er en udvandet udgave af Felis silvestris lybica men et domesticeret dyr og sin helt egen art.
Domesticeringen spiller en stor rolle for din kats adfærd. Blandt andet bliver domesticerede dyr mere tolerante over for artsfæller og andre arter, og så er de katte, som vi har i dag, meget mindre end ægypternes. Det gælder generelt for tamdyr, at de bliver mindre i størrelse, når mennesker domesticere dem.
Hvis du vil vide mere om domesticeringens indflydelse på din kats adfærd og udseende, kan du læse mere om det i artiklen om dette emne.
Der er omkring 40 kendte vildkattearter i verden, men forskerne er enige om, at den kat, som du hver dag fodrer og kæler for, nedstammer fra den afrikanske af slagsen. Lybica er en solitær art, der som oftest både lever og jager alene i daggry- og skumringstimerne. Arten kan sagtens tæmmes af mennesker, men selv på tidspunkter med masser af let tilgængelig føde forbliver den afrikanske vildkat som regel solitær, hvor vores tamkat gerne danner grupper og endda opfostre killinger sammen. Den afrikanske vildkat kan parre sig med tamkatten og gør det gerne. Den største trussel mod lybica i dag er derfor disse hybrid-parringer, som finder sted, når mennesker medbringer fertile tamkatte, som slippes løs i de områder, hvor vildkatten lever.
Forskere, som har indsamlet DNA fra tamkatte i hele verden, fastslår, at den første tæmning (domesticering) af Felis silvestris lybica fandt sted i Mellemøsten – nærmere betegnet Ægypten. Det skete for mindst 10.000 år siden, og den opdagelse overrasker næppe kattekendere, da netop ægypterne var kendte for at tilbede og forgude katte i forskellige skikkelser. Ægypterne trænede også katte og anvendte dem til jagt, og mumificerede katte fundet i Ægyptiske gravkamre tyder på, at ægypterne var blandt de første til at opdrætte på specifikke egenskaber og pelsfarver. De foretog også hybrid-avl, hvor forskellige kattearter blev parret med hinanden. Forskerne mener, at de første katte til dels domesticerede sig selv, da de blev tiltrukket af ægypternes kornkamre, som var plaget af mus og rotter, før katten dukkede op. Katten var derfor et arbejdsdyr, som holdt skadelige gnavere væk, men ægypterne tog også kattene med ind i deres hjem. En særlig kattekult tilbad på et tidspunkt katten for dens frugtbarhed, og der var dødsstraf for at dræbe en kat.
Siden ægypterne tog den mellemøstlige vildkat ind og begyndte at tæmme den, har tamkatten (Felis silvestris catus) naturligvis været udsat for en massiv menneskelig udvælgelse på tamhed – og i visse tilfælde også udseende. Det betyder, at den kat, der i dag bevæger sig rundt i din stue, ikke er en udvandet udgave af Felis silvestris lybica men et domesticeret dyr og sin helt egen art.
Domesticeringen spiller en stor rolle for din kats adfærd. Blandt andet bliver domesticerede dyr mere tolerante over for artsfæller og andre arter, og så er de katte, som vi har i dag, meget mindre end ægypternes. Det gælder generelt for tamdyr, at de bliver mindre i størrelse, når mennesker domesticere dem.
Hvis du vil vide mere om domesticeringens indflydelse på din kats adfærd og udseende, kan du læse mere om det i artiklen om dette emne.
Hvad kendetegner en god træner?
At træne dyr er ikke en kunst – det er en tillært færdighed, som alle kan tilegne sig men det kræver, at du øver dig. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at træne dyr.
Udover øvelse kendetegner mentalt overskud og ro en god dyretræner. Mit motto er: "Hvis du ikke kan træne et dyr med respekt, så lad det ligge".
Og jeg mener det i bogstaveligste forstand. Lad være så. Gå ud og gør noget andet, som du er bedre til, og hvor du ikke skader umælende dyr imens. Der er den sjove ting ved respekt, at før du kan give det videre, så kræver det, at du respekterer dig selv. Dette gælder også respekt for dine grænser. Du kan ikke give noget videre, som du ikke har. Overvej hvilke mennesker, som du har respekt for, spejl dig i dem og deres måde at bevæge sig på i verden. Ofte vil du opdage, at de største forbilleder i verden aldrig hæver stemmen, udøver vold eller på anden vis behøver tilkæmpe sig respekt. Alene ved deres rolige væsen tildeles de respekten af andre. Spejl dig i sådanne mennesker.
Øv dig i at være opmærksom på dine følelser. Vrede er en naturlig tilstand, men den må ikke eksplosiv vælte ud af dig i en træningssituation - hverken mod elever eller dyr på et hold. Det lærer ingen noget af. Ved at være opmærksom på din indre tilstand, så kan du tilpasse tilstanden, så dine følelser ikke styrer dig under træningen af et dyr.
Nogle af vejene til at opnå den mentale ro, som de virkelig dygtige dyretrænere mestrer, udspringer af følgende nøgleord:
Forberedelse: Når du træner et dyr, så kender dyret ikke målet for træningen. Dyret ved ikke, hvad anstrengelserne skal munde ud i - det gør kun du. Som træner bør du derfor forberede dig, inden du går i gang med at træne dyret. Sæt dig et mål - hvad skal der ske i dag? Hvad er kravene? Hvornår er du tilfreds? Hvornår vil du stoppe træningen igen?
Denne forberedelse betyder, at din tilgang til træningen bliver mere målrettet, mere seriøs og giver dig bedre og hurtigere fremskridt. Samtidig er det væsentlig lettere for et dyr at samarbejde med en træner, som er forberedt end med en, som famler i blinde og forvirrer. Alle virkelig dygtige trænere fører logbøger over deres fremskridt - og fejltagelser. Og alle som en bruger de tid på at forberede sig grundigt, før de får dyret i hånden.
Viden: Opdatér din viden praktisk og teoretisk hele tiden. Træning af dyr er et område i rivende udvikling - følg med.
Vær ikke bleg for at ændre tidligere metoder eller indstillinger til træning. Husk: Hele verden bevæger sig konstant. Dygtige trænere står ikke stille - de bevæger sig med resten af verden.
Positivitet: Din indstilling til det at træne er vigtig. Hvis du har en dårlig dag, så lad hellere være end at risikere at stå og råbe af dyret. Det tager fem minutter at ødelægge en tillid, som er bygget op på fem år. Lad ikke dine luner komme i vejen for et godt samarbejde mellem dig og dit dyr. Træn når du har overskud og tålmodighed. Gå ind i arbejdet med et åbent og positivt sind - det smitter. Husk træning handler ikke om at blive nummer et - det handler først og fremmest om at have det sjovt.
Mod: Tro på dig selv. Tro på, at du kan træne det dyr, som sidder/står/ligger/svømmer foran dig. Tro på, at du - med din gode beredelse - er klædt på til at løse opgaven - eller i stand til at bede en anden træner om hjælp. Husk: det er ingen skam at begå fejl. Det er kun en skam ikke at turde indrømme dem. Alle dyretrænere starter et sted, og alle laver fejl. Hvis en træner aldrig laver fejl, så er der ingen mulighed for at udvikle sig og dygtiggøre sig. Indrøm, at det ikke er dyret, der fejler, men dig - træneren. Indrøm, at dyret gør præcis det, som du har lært det at gøre. Tro på at førerfejl er hovedårsagen til problemer i træningen.
Vis mod til at grine af dine fejl - og ret dem så - uden at opleve det som et personligt nederlag eller en ærekrænkende fiasko udtænkt af dit dyr for at skade dig.
Så er du godt på vej til at blive en rigtig dygtig dyretræner.
Udover øvelse kendetegner mentalt overskud og ro en god dyretræner. Mit motto er: "Hvis du ikke kan træne et dyr med respekt, så lad det ligge".
Og jeg mener det i bogstaveligste forstand. Lad være så. Gå ud og gør noget andet, som du er bedre til, og hvor du ikke skader umælende dyr imens. Der er den sjove ting ved respekt, at før du kan give det videre, så kræver det, at du respekterer dig selv. Dette gælder også respekt for dine grænser. Du kan ikke give noget videre, som du ikke har. Overvej hvilke mennesker, som du har respekt for, spejl dig i dem og deres måde at bevæge sig på i verden. Ofte vil du opdage, at de største forbilleder i verden aldrig hæver stemmen, udøver vold eller på anden vis behøver tilkæmpe sig respekt. Alene ved deres rolige væsen tildeles de respekten af andre. Spejl dig i sådanne mennesker.
Øv dig i at være opmærksom på dine følelser. Vrede er en naturlig tilstand, men den må ikke eksplosiv vælte ud af dig i en træningssituation - hverken mod elever eller dyr på et hold. Det lærer ingen noget af. Ved at være opmærksom på din indre tilstand, så kan du tilpasse tilstanden, så dine følelser ikke styrer dig under træningen af et dyr.
Nogle af vejene til at opnå den mentale ro, som de virkelig dygtige dyretrænere mestrer, udspringer af følgende nøgleord:
Forberedelse: Når du træner et dyr, så kender dyret ikke målet for træningen. Dyret ved ikke, hvad anstrengelserne skal munde ud i - det gør kun du. Som træner bør du derfor forberede dig, inden du går i gang med at træne dyret. Sæt dig et mål - hvad skal der ske i dag? Hvad er kravene? Hvornår er du tilfreds? Hvornår vil du stoppe træningen igen?
Denne forberedelse betyder, at din tilgang til træningen bliver mere målrettet, mere seriøs og giver dig bedre og hurtigere fremskridt. Samtidig er det væsentlig lettere for et dyr at samarbejde med en træner, som er forberedt end med en, som famler i blinde og forvirrer. Alle virkelig dygtige trænere fører logbøger over deres fremskridt - og fejltagelser. Og alle som en bruger de tid på at forberede sig grundigt, før de får dyret i hånden.
Viden: Opdatér din viden praktisk og teoretisk hele tiden. Træning af dyr er et område i rivende udvikling - følg med.
Vær ikke bleg for at ændre tidligere metoder eller indstillinger til træning. Husk: Hele verden bevæger sig konstant. Dygtige trænere står ikke stille - de bevæger sig med resten af verden.
Positivitet: Din indstilling til det at træne er vigtig. Hvis du har en dårlig dag, så lad hellere være end at risikere at stå og råbe af dyret. Det tager fem minutter at ødelægge en tillid, som er bygget op på fem år. Lad ikke dine luner komme i vejen for et godt samarbejde mellem dig og dit dyr. Træn når du har overskud og tålmodighed. Gå ind i arbejdet med et åbent og positivt sind - det smitter. Husk træning handler ikke om at blive nummer et - det handler først og fremmest om at have det sjovt.
Mod: Tro på dig selv. Tro på, at du kan træne det dyr, som sidder/står/ligger/svømmer foran dig. Tro på, at du - med din gode beredelse - er klædt på til at løse opgaven - eller i stand til at bede en anden træner om hjælp. Husk: det er ingen skam at begå fejl. Det er kun en skam ikke at turde indrømme dem. Alle dyretrænere starter et sted, og alle laver fejl. Hvis en træner aldrig laver fejl, så er der ingen mulighed for at udvikle sig og dygtiggøre sig. Indrøm, at det ikke er dyret, der fejler, men dig - træneren. Indrøm, at dyret gør præcis det, som du har lært det at gøre. Tro på at førerfejl er hovedårsagen til problemer i træningen.
Vis mod til at grine af dine fejl - og ret dem så - uden at opleve det som et personligt nederlag eller en ærekrænkende fiasko udtænkt af dit dyr for at skade dig.
Så er du godt på vej til at blive en rigtig dygtig dyretræner.
At leve som hund og kat
Mange katteejere ønsker sig en hund, men tanken om at føre de to dyr sammen skræmmer mange fra at forsøge. Det behøver ikke være sådan. Ved at belønne rolig adfærd og lære dyrene at forbinde hinanden med noget rart, kan hunde og katte lære at blive de bedste venner. Det kræver en indsats i starten, som du senere kan have glæde af i resten af dyrenes levetid.
Før hunden ankommer, bør du sætte et børnegitter eller en netdør op i hjemmet, så dyrene kan være adskilte, indtil de er ført sammen på sikker vis. At holde dem sammen er dit valg og derfor dit ansvar. Når du første gang sætter de to dyr sammen, er det din opgave at sørge for, at katten altid kan komme væk, bevæge sig frit, ikke presses og af selv opsøger hunden, når katten. Det samme gælder naturligvis hunden. Al samvær bør foregå på dyrenes præmisser – pres hører ikke hjemme i en sammenføring, og husk, at udover katten kan hunden også komme til skade. Så gå langsomt frem og giv dyrene den tid, som de har brug for.
NEMO foreslår, at du anvender følgende metode, som efterhånden har virket i rigtig mange hjem med hunde og katte i alle aldre. Normalt, hvis du anvender metoden korrekt, tager den første og mest tidskrævende del af sammenføringen cirka fire dage.
1) Træn din hund alene uden katten i nogle simple grundfærdigheder som sit og dæk og at tage kontakt til dig. Når øvelserne er færdigindlærte, kan du anvende dem i sammenføringen. En hund, der sidder eller ligger, kan ikke samtidig jage en kat.
2) Lad katten bevæge sig løs i rummet, sørg for, at den kan søge væk, hvis den ønsker det. Lad katten gå ud af rummet, hvis den ønsker det. Pres aldrig en kat. Få en hjælper til at fodre katten med lækre godbidder, når den nærmer sig rummet, hvor hunden og du er, eller når katten ser på hunden og er rolig. Det er i orden, at katten er en smule anspændt, men hvis den ikke vil spise maden, skal du flytte dig længere væk med hunden. Det samme gælder, hvis hunden ikke vil spise. Dyr, som er stressede lærer dårligt.
3) Hold hunden i snor i starten - øg gradvis snorens længde. Gør hunden udfald, så vend om og gå væk med den, gå ind igen, når den er rolig. Skæld ikke ud. Beløn al rolig adfærd hos hunden med godbidder. Giv også hunden godbidder for at se væk fra katten og op på dig. Hvis du gør dette korrekt, vil du opleve, at hunden begynder at udvise mere og mere af den ønskede rolige adfærd, når katten er i rummet. Anvend de øvelser, som du lærte hunden under punkt 1) – beløn al rolig adfærd med ros og godbidder.
4) Din opførsel er vigtig. Optræd rolig, undlad at skælde ud og træk vejret dybt ned i maven. Ofte er ejers adfærd skyld i, at sammenføringer går galt. Er du meget nervøs, kan det smitte til dyrene. Tag eventuelt selv egnede Bachs Blomsterdråber som beroligelse. Disse får du hos en uddannet Bach-terapeut.
5) Undlad at fodre de to dyr tæt op af hinanden. Giv dem plads og mad i god afstand af hinanden, men så begge er rolige og kan se hinanden.
6) Ignorer al stresset og aggressiv adfærd fra begge dyr - du arbejder virkelig med associationer og følelser i dette her. De to dyr skal lære at forbinde hinanden med noget positivt, gå stille og rolig væk med hunden, hvis et af dyrene stresser op, øg afstanden og start herfra og prøv igen.
7) Lad ikke dyrene være alene uden opsyn, før sammenføringen er gennemført. En enkel dårlig oplevelse, kan overskygge en række gode, og tvinge dig til at skulle starte helt forfra.
Træn sammenføringen i korte sessioner flere gange dagligt. Giv dyrene pauser ind imellem. Ofte vil du opleve, at det går markant fremad efter en pause. Ingen, som er trætte, lærer ret godt.
Gør de to dyrs første dage sammen til en FEST af gode oplevelser, så kan du også få glæde af at se dine dyr leve harmoniske - som hund og kat – i forhåbentlig mange år frem.
Før hunden ankommer, bør du sætte et børnegitter eller en netdør op i hjemmet, så dyrene kan være adskilte, indtil de er ført sammen på sikker vis. At holde dem sammen er dit valg og derfor dit ansvar. Når du første gang sætter de to dyr sammen, er det din opgave at sørge for, at katten altid kan komme væk, bevæge sig frit, ikke presses og af selv opsøger hunden, når katten. Det samme gælder naturligvis hunden. Al samvær bør foregå på dyrenes præmisser – pres hører ikke hjemme i en sammenføring, og husk, at udover katten kan hunden også komme til skade. Så gå langsomt frem og giv dyrene den tid, som de har brug for.
NEMO foreslår, at du anvender følgende metode, som efterhånden har virket i rigtig mange hjem med hunde og katte i alle aldre. Normalt, hvis du anvender metoden korrekt, tager den første og mest tidskrævende del af sammenføringen cirka fire dage.
1) Træn din hund alene uden katten i nogle simple grundfærdigheder som sit og dæk og at tage kontakt til dig. Når øvelserne er færdigindlærte, kan du anvende dem i sammenføringen. En hund, der sidder eller ligger, kan ikke samtidig jage en kat.
2) Lad katten bevæge sig løs i rummet, sørg for, at den kan søge væk, hvis den ønsker det. Lad katten gå ud af rummet, hvis den ønsker det. Pres aldrig en kat. Få en hjælper til at fodre katten med lækre godbidder, når den nærmer sig rummet, hvor hunden og du er, eller når katten ser på hunden og er rolig. Det er i orden, at katten er en smule anspændt, men hvis den ikke vil spise maden, skal du flytte dig længere væk med hunden. Det samme gælder, hvis hunden ikke vil spise. Dyr, som er stressede lærer dårligt.
3) Hold hunden i snor i starten - øg gradvis snorens længde. Gør hunden udfald, så vend om og gå væk med den, gå ind igen, når den er rolig. Skæld ikke ud. Beløn al rolig adfærd hos hunden med godbidder. Giv også hunden godbidder for at se væk fra katten og op på dig. Hvis du gør dette korrekt, vil du opleve, at hunden begynder at udvise mere og mere af den ønskede rolige adfærd, når katten er i rummet. Anvend de øvelser, som du lærte hunden under punkt 1) – beløn al rolig adfærd med ros og godbidder.
4) Din opførsel er vigtig. Optræd rolig, undlad at skælde ud og træk vejret dybt ned i maven. Ofte er ejers adfærd skyld i, at sammenføringer går galt. Er du meget nervøs, kan det smitte til dyrene. Tag eventuelt selv egnede Bachs Blomsterdråber som beroligelse. Disse får du hos en uddannet Bach-terapeut.
5) Undlad at fodre de to dyr tæt op af hinanden. Giv dem plads og mad i god afstand af hinanden, men så begge er rolige og kan se hinanden.
6) Ignorer al stresset og aggressiv adfærd fra begge dyr - du arbejder virkelig med associationer og følelser i dette her. De to dyr skal lære at forbinde hinanden med noget positivt, gå stille og rolig væk med hunden, hvis et af dyrene stresser op, øg afstanden og start herfra og prøv igen.
7) Lad ikke dyrene være alene uden opsyn, før sammenføringen er gennemført. En enkel dårlig oplevelse, kan overskygge en række gode, og tvinge dig til at skulle starte helt forfra.
Træn sammenføringen i korte sessioner flere gange dagligt. Giv dyrene pauser ind imellem. Ofte vil du opleve, at det går markant fremad efter en pause. Ingen, som er trætte, lærer ret godt.
Gør de to dyrs første dage sammen til en FEST af gode oplevelser, så kan du også få glæde af at se dine dyr leve harmoniske - som hund og kat – i forhåbentlig mange år frem.
Abonner på:
Opslag (Atom)